Det norske politi har bedt revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers om at granske påstanden om korruption i forbindelse med indkøb af politibiler, skriver den norske avis Aftenposten. Købet af tjenestebiler af typen Volvo V70 har udløst en række reaktioner efter, at der er blevet opdaget, at bilerne ikke levede op til de sikkerhedskrav, som politiet havde sat. Det førte til rygter om, at politietatens egne testkørere kunne være købt og betalt af Volvo. »Der er blevet fremsat alvorlige påstande, og politiet kan ikke leve med rygterne om, at tjenestemænd har stået på bilfabrikkens lønningsliste. Derfor har jeg bedt om en ekstern granskning«, siger politidirektør Ingelin Killengreen.
Norsk politi beskyldt for korruption
Lyt til artiklen