Kuprygter i Venezuela

Venezuelas kontroversielle og populistiske præsident, Hugo Chavez, der for to måneder siden blev afsat af militæret og derefter genindsat under dramatiske omstændigheder, står over for en ny styrkeprøve. Et nyt kupforsøg, der frygtes at koste langt flere menneskeliv end det første, vil sandsynligvis finde sted inden for de næste tre uger, vurderer politiske iagttagere. De støttes af officerer i hæren, der hævder, at de er med i en »institutionalistisk« bevægelse i militæret. »Vi står nu i en situation, der ikke kan ændres«, siger den politiske kommentator Albert Garrido. »Der er ingen stødpude mellem de to parter«. Garrido, der har skrevet en række bøger om Chavez' politiske karriere, tilføjer, at det er usikkert, hvad der kommer ud af den nuværende situation, men at det vil være praktisk taget umuligt at undgå voldelige sammenstød. Valgt Præsident Chavez, der er tidligere oberstløjtnant, stod selv bag et mislykket kupforsøg i 1992, men blev demokratisk valgt i 1998. Efter sin magtovertagelse har Chavez reformeret forfatningen og forsøgt at få hæren med i sin venstreorienterede 'bolivarske revolution', der er opkaldt efter den venezuleansk-fødte, bolivianske frihedskæmper Simon Bolivar. Chavez er ikke populær i USA, der modtager 15 procent af sine olieforsyninger fra Venezuela. Efter de mellemøstlige oliestater er Venezuela det land i verden, der har de største olieressourcer. Regeringen i Washington er dybt skeptisk overfor Chavez' formodede forbindelser til guerillaer i nabolandet Colombia og den cubanske præsident Fidel Castro, og amerikanerne var tilbøjelige til at billige kuppet i april, der var tæt på at vælte Chavez. Fire yngre officerer, der har erklæret, at de er med i et nyt komplot mod Chavez, indvilgede i at tale med den britiske avis The Independent, hvis de blev garanteret anonymitet. Tre af dem bar masker og militæruniformer, mens den fjerde, der er løjtnant i nationalgarden, optrådte uden maskering. »Vi vil sætte en stopper for den nuværende, uholdbare situation«, sagde den ene, en kaptajn i hæren. »Hvis ikke tingene ændrer sig, er vi på vej mod en borgerkrig«. Klagepunkter Officererne hævdede, at de repræsenterer hele 70 procent af de væbnede styrker og anførte en række klagepunkter, der specifikt angår militæret. Derudover afviste de, hvad de kaldte regeringens »kommunistiske tendenser«. De fremviste en lønseddel, der viste, at et menigt medlem af nationalgarden kun tjener 150 dollar (1.200 kroner, red.) om måneden, efter at fradragene er trukket. Trusler Kilder tæt på høgene i Chavez' parti bekræftede, at der er blevet udleveret automatiske våben til civile grupper, og der muligvis findes nogle »brushoveder«, der vil bruge våbnene i tilfælde af et kupforsøg. De oprørske kræfter i militæret har truet med at dræbe enhver, der udgør en trussel mod liv eller ejendom. »Vi er forberedt på hvad som helst«, sagde kaptajnen. Han advarede, om at »der vil flyde blod«, hvis Chavez' støtter yder modstand og tilføjede, at der også er »fanatiske enheder i militæret«, som er villige til at dø for deres sag. Fredag aften var militæret i højeste alarmberedskab, og kilder i præsidentpaladset oplyste, at de var blevet advaret om et forestående kupforsøg, der angiveligt ville finde sted i weekenden. Dræbte Kuppet i april blev sat i gang af en march mod paladset, der endte med, at 18 demonstranter fra begge sider blev skudt og dræbt. 5. juli betragtes som en afgørende dato, fordi de årlige militære forfremmelser normalt meddeles på denne dag. Efter 5. juli i år vil mange utilfredse officerer være fjernet fra deres poster, og adskillige hundrede risikerer at blive bortvist fra de væbnede styrker. De oprørske officerer siger, at hvis deres forehavende lykkes, vil de indsætte en civil og militær junta på syv-ni medlemmer og udskrive valg . Oversættelse: Nina Skyum-Nielsen .