Indvandrerpiger skal støttes

Lyt til artiklen

Hvert år opsøges de svenske sociale myndigheder, skolesygeplejersken eller krisecentre af flere hundrede fortvivlede unge indvandrerpiger der undertrykkes i deres egne familier. Det viser rapporten 'Udsatte piger i patriarkalske familier' der torsdag blev afleveret til den svenske regering. Piger svigtes Det er statsamterne i Stockholm, Göteborg og Malmø, der af regeringen med integrationsminister Mona Sahlin i spidsen, blev sat på opgaven efter mordet på den kurdiske pige Fadime Sahindal. Fadime blev i januar myrdet af sin far, til trods for at hun havde søgt om hjælp hos de svenske myndigheder. Og rapporten og den medfølgende undersøgelse retter alvorlig kritik mod den svenske 'kulturtolerance'. Samfundet har svigtet de udsatte piger. Naivitet i Sverige »Vi har været for naive i Sverige. Selvfølgelig skal man respektere fremmede kulturer, men der må være en grænse. De svenske værdier om ligestilling og den lov, der bygger på dem, gælder alle, der bor i Sverige«, siger Ulf Pauli, leder af statsamtets perspektivgruppe i Skåne, og en af de ansvarlige for den skånske del af rapporten. Sammen med kollegaen Gunlög Stenefeldt har han gennem det seneste par måneder undersøgt forholdene for indvandrerpiger i Skåne. Gennem samtaler med de berørte myndigheder, med personale ude i kommunerne, med politi, skole og indvandrerorganisationer har man prøvet at danne sig et billede af situationen i amtet og af de behov, der er. Mange forslag Rapporten fra de tre statsamter foreslår en vifte af forskellige foranstaltninger, som kommunerne bør tage ansvar for, og de tre statsamter søger millioner i støtte til fra staten. Forslagene gælder alt fra beskyttede boliger for pigerne til forældreuddannelse for alle nyankomne flygtninge og uddannelse i kulturforståelse til alt personale, der arbejder med indvandrere. Man søger også penge til sammen med indvandrerorganisationer at skabe netværk og til information til de berørte familier. »Det er ikke nok at sige til vores nyankomne flygtninge, at her i Sverige må vi ikke slå vores børn. Vi er også nødt til at fortælle dem, hvordan vi løser vores opdragelse«, siger Gunlög Stenfeldt, forfatter til rapporten. Fokus på arrangerede ægteskaber En del af rapporten sætter også fokus på de arrangerede ægteskaber, der skaber stor uro hos de unge piger. Stiftsamterne beder regeringen og Riksdagen om endnu en gang at gennemgå reglerne i Udlændingeloven. I dag er arrangerede ægteskaber en berettiget grund til opholdstilladelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her