Al-Qaeda stod bag det dræbende angreb på en tunesisk synagoge og USA kan vente nye angreb mod USA i de »nærmeste måneder«. Det sagde tSulaiman bu Ghaith, der er talsmand for terrernetværket på en båndet videooptagelse udsendt søndag. Bu Ghaith tonede frem på den arabiske satellitkanal al-Jazeera, der sender fra Qatar. På videobåndet sagde han videre, at al-Qaeda-leder Osama bin Laden, som er USA's hovedmistænkte for terrorangrebene 11. september, er i live og »ved godt helbred«. På videobåndet erkender al-Qaeda for første gang at stå bag eksplosionen ved el Ghriba synagogen på den tunesiske ferieø Djerba i april. 21 mennesker blev dræbt, heraf 14 tyskere, da en tankbil blev sprængt i luften. Tyske ministre har på et tidligere tidspunkt sagt, at der eksisterer beviser, som forbinder eksplosionen med det militante netværk.
Talsmand: Al-Qaeda klar til at slå til igen
Lyt til artiklen