G8 indgår aftale om Afrika

Lyt til artiklen

Lederne af verdens otte store industrinationer - G8 - vedtog torsdag en fælles plan for Afrika med tilbud om at kanalisere mindst 45 milliarder kroner af nogle relativt nye bistandsforpligtelser til kontinentet. Afrika-aftalen er indgået mellem G8-landene og fire afrikanske ledere i bjergbyen Kananaskis i de canadiske Rocky Mountains. Afrikas forpligtelse til gengæld for den rige verdens investeringer er at sørge for god regeringsførelse og en stærk økonomisk politik. Officiel statslig hjælp til kamp mod hiv/aids, bekæmpelse af fattigdom og at sørge for grundlæggende uddannelse til alle er blandt kravene. Partnerskab for Afrikas udvikling Løfterne er indeholdt i en hjemmelavet Nyt Partnerskab for Afrikas Udvikling (NEPAD). »Vi vil leve op til deres forpligtelse med en ny forpligtelse fra vores side for at arbejde for for fred og sikkerhed i Afrika, at sætte skub i ekspertise og kvalifikationer, for at stimulere handel og direkte vækstorienterede investeringer og at sørge for en mere effektiv officiel udviklingshjælp«, hedder det i G8-handlingsplanen. G8-lederne bemærkede, at opfølgningen af FN's konference om finansiering af udviklingsbistand i Monterrey i Mexico i marts afstedkom nye forpligtelser, som bringer den samlede regeringshjælp op på 12 milliarder dollar årligt fra 2006. Rusland endeligt optaget i G8 På topmødet er Rusland blevet fuldgyldigt medlem af de riges klub. Hidtil har Rusland været udelukket fra en række møder under de årlige sammenkomster. Den slags hører nu fortiden til, og russerne kan bryste sig af at blive værter for det årlige møde i 2006. Næste års møde finder sted i Frankrig. Fond til skrotning af våben Det fuldbyrdede medlemskab udmøntede sig også straks i kontanter. G8 har besluttet at oprette en fond på 20 milliarder dollar eller 152 milliarder kroner, der skal bruges til at destruere lagre af masseødelæggelsesvåben i det tidligere Sovjetunionen. Der skal destrueres atomvåben, bakteriologiske og kemiske våben i Rusland og de tidligere Sovjetrepublikker. USA betaler halvdelen af beløbet, mens EU og G8-partnerne står for resten. Vestlige nationer er bekymrede for, at militante grupper som al-Qaeda, der af USA beskyldes for at stå bag terrorangrebet 11. september, skal få fingre i atombomber og andre masseødelæggelsesvåben fra dårligt beskyttede russiske lagre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her