Beskyldningerne fortsætter med at fyge mellem Nord- og Sydkorea et døgn efter, at flådefartøjer fra de to lande havde været i den heftigste ildkamp i tre år. Sydkoreas regering har krævet en undskyldning, hvilket imidlertid anses som en fornærmelse i det stalinistiske Nordkorea. Skyderiet bunder i en længere strid om fiskerettigheder i Det Gule Hav. Søndag blev mindst fire sydkoreanere dræbt, 19 såret, og en savnes, mens de nordkoreanske tab ikke er blevet oplyst fra officielt hold. Ifølge den sydkoreanske generalmajor Ahn Ki-Seok skal mindst 30 af modstanderens marinesoldater være blevet dræbt. En sydkoreansk fregat blev sænket, mens et nordkoreansk fartøj senere blev slæbt væk fra kamppladsen i flammer. USA vil genoptage dialog med Nordkorea USA havde netop foreslået at sende sin viceudenrigsminister for Østasien, James Kelly, på officielt besøg i Nordkorea i næste måned, oplyser en amerikansk embedsmand. Målet med besøget skal i givet fald være en genoptagelse af den diplomatiske dialog på højt niveau, der brød sammen, da præsident George W. Bush blev indsat i januar 2001. Hvis Kellys besøg bliver en realitet vil han være den højest rangerede amerikaner, der besøger Nordkorea, siden daværende udenrigsminister Madeleine Albright aflagde et historisk visit i oktober 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























