EU skal være til at forstå

Mens den danske regering krydser både fingre og tæer for, at Irland stemmer ja til Nicetraktaten i efteråret og dermed baner vej for udvidelsen af EU, så er formanden for det såkaldte Konvent om Europas Fremtid parat til at rive både Nice- og Amsterdamtraktaterne i småstykker. De skal i 2004 erstattes af noget, der er mere forståeligt for borgerne. »Hvis man laver en rundspørge i Københavns gader og spørger danskerne, om de kender forskel på et direktiv og en forordning, vil svaret være tavshed. Hvis man derimod spørger danskerne, hvad en lov er, vil de svare, at det er noget, der bliver vedtaget i Folketinget. Derfor skal vi have et EU-system, der er til at forstå«, siger Valéry Giscard d'Estaing, der er formand for EU-konventet, hvis 105 medlemmer om præcis et år skal aflevere deres bud på en europæisk forfatning. Konkret forslag Det er første gang, den franske formand siger så klart, at ambitionen for det konvent, han sidder i spidsen for, ikke blot er at levere løse idéer, som EU-landene siden kan vælge og vrage imellem. Han sigter efter at aflevere et helt konkret forslag til en ny opbygning af unionen. »Vi skal mindske antallet af måder, unionen træffer beslutninger på. Og de måder skal skrives ned med dagligdags ord. Hvorfor ikke kalde det en europæisk lov? Vi skal have et enkelt og mere forståeligt system«, siger Giscard d'Estaing. Haarder er enig De danske politikere er enige med den franske formand for konventet. Europaminister Bertel Haarder (V) ønsker Giscard d'Estaing »held og lykke med at få forenklet traktaten. Det er nødvendigt«, siger han. »Nicetraktaten var jo, hvad man kunne blive enige om på det tidspunkt, så det vil kræve meget stor snilde, overblik og dygtighed at få det lavet om«, siger Haarder. Forhenværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), der selv var med i Nice, er enig i, at systemet er uoverskueligt, men han tvivler på, at man kan gøre meget ved det. »Der er for mange interesser at tage hensyn til«, siger han.