EU klemmer Norge med ståltold

Lyt til artiklen

Norges udenrigsminister, Jan Petersen, måtte fredag forlade København uden garantier for, at det danske EU-formandskab griber håndfast ind i striden mellem Norge og EU-Kommissionen om ståltold. Baggrunden er, at en norsk milliardeksport af stål trods en frihandelsaftale med EU ser ud til at blive et uskyldigt offer for EU's ståltoldstrid med USA. Amerikanerne løsnede det første skud i marts med at lægge op til 30 procents ekstratold på udenlandsk stål. EU svarede igen med egne toldmure, som også vil ramme Norge. I WTO's regi Udenrigsminister Per Stig Møller henholder sig til Kommissionens holdning om, at striden hører hjemme i Verdenshandelsorganisationen, WTO's regi. Her anses Norge som individuel nation, ikke som en del af EU's indre marked. »Vi kan ikke bryde WTO-reglerne, men vi skal heller ikke fortolke dem på en måde, der unødigt generer Norge«, sagde Per Stig Møller. Han afviste at kunne gøre mere, men bebudede dog, at det danske EU-formandskab vil undersøge sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her