USA indrømmede lørdag, at civile afghanere var blevet dræbt under et amerikansk bombeangreb på en landsby i det centrale Afghanistan. Chefen for de amerikanske tropper i Afghanistan lovede, at der bliver gennemført en officiel undersøgelse. Det skete på et pressemøde i Kabul, hvor både general Dan McNeill og den afghanske udenrigsminister Abdullah Abdullah deltog. »Vi har fastslået, at der var civile ofre«, indrømmede general McNeill og tilføjede: »Vi vil gennemføre en formel undersøgelse for at fastslå, hvad der var årsagen til de civile tab, og hvordan vi kan forhindre en gentagelse«. Generalen antydede, at ikke alle de civile ofre var lige uskyldige. Han fastholdt, at de amerikanske fly var blevet beskudt fra jorden med antiluftskyts, da de angreb landsbyen Deh Rawud i Uruzganprovinsen natten til mandag. Men general McNeill indrømmede også, at et amerikansk-afghansk undersøgelseshold, der har besøgt området, ikke har fundet spor efter noget luftværnsskyts. »Det er ikke koalitionens politik at skyde på uskyldige. Det vil det aldrig blive«, udtalte general Dan McNeill. Bryllupsfest Den afghanske udenrigsminister oplyste, at 48 civile var blevet dræbt og 117 såret under det amerikanske angreb. Lokale afghanere har forklaret, at ofrene var deltagere i en bryllupsfest, hvor mændene affyrede deres rifler i luften, som det er afghansk tradition at gøre. Med 48 dræbte civile er det det alvorligste amerikanske fejlangreb under den igangværende krig mod terror i Afghanistan. Det er også et problem for den nye afghanske præsident Hamid Karzai, som er afhængig af tæt samarbejde med USA, men samtidig skal vise sin vrede over fejltagelsen for ikke at miste opbakning blandt resten af afghanerne. USA's præsident, George W. Bush, ringede fredag til Hamid Karzai. Bush beskrev de civile afghaneres død som et tragisk tab, og han udtrykte medfølelse med familierne til de dræbte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen




























