Paramilitære styrker har anholdt tre mænd i den sydpakistanske by Monday. De er mistænkt for at have deltaget i bombesprængninger ved det amerikanske konsulat og ved et hotel, hvor 11 franske ingeniører blev dræbt. Det oplyser embedsmænd til nyhedsbureauet AP mandag. Forbindelse til al-Qaeda En anonym embedsman har oplyst, at de tre anholdte er medlemmer af den islamiske ekstremist gruppe Lashkar-e-Jhangvi, som menes at have forbindelse til al-Qaeda. Den nu anholdte trio mistænkes for at have stået bag bombesprængningen ved det amerikanske konsultat i Karachi 14. juni, hvor 12 blev dræbt og 50 såret. Trioen mistænkes også for at stå bag den bombe, der udenfor Sheraton hotellet i Karachi dræbte 11 franske ingeniører og tre pakistanere. Samarbejde med FBI Myndighederne i Pakistan har i samarbejde med FBI tilbageholdt flere mistænkte militante muslimer i Karachi i de sidste uge i et forsøg at opklare de to bombeattentater. Myndighederne undersøger også i øjeblikket, om der er en forbindelse mellem den arrestede trio og mordet på den amerikanske journalist Daniel Pearl, der blev kidnappet og myrdet i Karachi tidligere på året. Fire mænd er allerede arresteret og anklaget for mordet på Pearl.
Pakistan: Tre arresteret for bombeattentater
Lyt til artiklen