Slaget om Persilleøen endte uafgjort

Spanien og Marokko er tilbage, hvor de var, før en håndfuld marokkanske soldater 11. juli besatte den lille Middelhavsø Persille. Ved USA's udenrigsminister Colin Powells mellemkomst blev der sent lørdag opnået et mæglingsresultat, som begge parter kunne acceptere, og et par timer senere trak Spanien de tropper tilbage, som havde generobret øen i torsdags. 14 telefonsamtaler Powell brugte det meste af lørdagen på at finde en løsning på den absurde konflikt, som truede med at skabe splittelse mellem Spanien - og dermed også EU - og Marokko og dermed stort set hele den arabiske verden i den ellers rolige vestlige ende af Middelhavet. Ifølge kilder talte Powell 14 gange i telefon med Marokkos kong Mohammed VI, før det lykkedes at hale en foreløbig aftale i land. Tilbage til status quo Aftalen går ud på at vende tilbage til den status quo- ordning, som de to nabolande har overholdt i de seneste 40 år. Nemlig at der ikke må være hverken soldater eller flag på den lille Persilleø eller Leila, som marokkanerne kalder den. Udenrigsministre mødes mandag Mandag mødes de to landes udenrigsministre, Ana Palacio og Mohammed Benaissa, i Marokkos hovedstad Rabat for at drøfte, hvad der nu skal ske med øen. Marokkanerne har hele tiden hævdet, at Leila er deres. Mens Spanien påstår, at ingen af de to lande kan gøre krav på den lille klippeø et par hundrede meter fra Marokkos kyst. Kan ende ved domstolen i Haag Den mest nærliggende udgang på striden er, at det bliver op til Den Internationale Domstol i Haag at udpege den rette ejermand til øen, som er så gold og ubetydelig, at ikke mange sjæle i hverken Spanien eller Marokko kendte til den, før marokkanerne forrige torsdag plantede deres flag på den. Ender sagen hos domstolen i Haag, må det konstateres, at Spanien kunne have sparet at spille med sine militære muskler. Så sent som onsdag fik regeringen opbakning fra et enigt parlament til at finde en diplomatisk og fredelig løsning på striden. Erobring uden skud Næste morgen valgte den konservative regering alligevel at sætte 22 specialtrænede kommandosoldater til at generobre øen. Godt nok havde de fået udtrykkelig ordre til at tage den med ro og kun skyde i selvforsvar. Og det lykkedes da også at skifte det marokkanske flag ud med det spanske, uden at et eneste skud blev løsnet. Men Spanien stod tilbage i verdensopinionen som Goliat, der med EU og NATO i ryggen gav lille David en lærestreg. Spanierne så rødt Marokko reagerede omgående ved at betegne generobringen som en »handling, der ligner en krigserklæring«. Og på en pressekonference i Paris i fredags kaldte Benaissa Spanien for »et aggressivt land«. Han benyttede anledningen til at skilte med Marokkos territoriale krav på de spanske småbesiddelser på Marokkos nordkyst, deriblandt de to enklaver Ceuta og Melilla. Den slags udtalelser får Spanien til at se rødt. Selv om Ana Palacio kun har været spansk udenrigsminister i to uger, har hun allerede gentagne gange slået fast, at »Ceuta og Melilla er lige så spanske byer som Sevilla og Cadiz«. Og at der af historiske grunde ikke er nogen som helst lighed mellem Marokkos krav på Ceuta og Melilla og Spaniens krav om at få Gibraltar tilbage. Forsonlige toner Efter halvandet år med nedkølede forbindelser er Spanien selvsagt interesseret i at genskabe et venskabeligt forhold til naboen, der på det smalleste sted kun ligger 14 kilometer væk. Og Ana Palacio har erklæret sig villig til at tale om Persilleøen og om fælles bekæmpelse af narko- og menneskesmugling over Gibraltarstrædet. »Alt kan vi tale om, blot ikke Ceuta og Melilla«, siger hun. EU støtter EU hilste også den aftale velkommen, som Colin Powell hev hjem. »Det er en god nyhed for Marokko og for Spanien og selvfølgelig også for Europa«, sagde en talsmand for EU-kommissionens formand, Romano Prodi. Mandag kommer striden om Persilleøen på bordet i Bruxelles, hvor EU's udenrigsministre holder møde, idet Ana Palacio vil informere om sit møde med Mohammed Benaissa, såfremt hun når tilbage fra Rabat i tide.