Fire amerikanere og en fransk statsborger var blandt dødsofrene for bombeangrebet på Det Hebræiske Universitet i Jerusalem onsdag. Hamas har taget skylden for angrebet. Bomben detonerede onsdag middag i en café på universitetet. Den israelske hærs radio oplyser, at politiet mistænker arabiske studerende eller arabisk ansatte på universitetet for at have samarbejdet med palæstinensiske terrororganisationer. Ingen danskere blandt de sårede 86 mennesker blev såret ved eksplosionen. 14 meldes alvorligt såret. Den danske ambassade i Tel Aviv er ved at opspore samtlige danskere, der er indskrevet ved universitetet. Men ambassaden mener ikke, at der er danske sårede ved angrebet. »Vi har ikke fået underretning om, at der skulle være danskere blandt de sårede eller kvæstede. Vi har været i kontakt med alle de studerende, som har registreret sig«, oplyste det danske udenrigsministerium onsdag aften. Den danske ambassade er samtidig bekendt med, at der er andre danske studerende, som ikke er registrerede. Dem er ambassaden i øjeblikket i færd med at opspore og registrere. Bombeangrebet var ifølge Hamas var en gengældelse for et israelsk luftangreb mod Gaza i sidste uge, hvor en Hamas-leder blev dræbt og yderligere 11 palæstinensiske børn mistede livet. Israel klar til gengæld Israelerne er klar til at betale palæstinenserne tilbage for onsdagens angreb på Det Hebræiske Universitet. Forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer har givet grønt lys for et militært svar. Angrebet var det blodigste i Israel siden 18. juni, hvor et selvmordsangreb dræbte 19. Angrebet fordømmes USA's præsident, George W. Bush, har »i de kraftigste vendinger« fordømt angrebet på universitetet i Jerusalem og opfordrede - igen - den palæstinensiske ledelse til at gøre en ende på terrorismen. »Dette er helt klart mordere, der hader tanken om fred, og derfor er parat til at bringe deres eget had til alle slags steder, deriblandt et universitet«, sagde Bush onsdag. Han sagde dog også, at angrebet ikke vil ødelægge hans 'vision' for fred i Mellemøsten. FN's udsending i området, nordmanden Terje Rød-Larsen siger, at disse grusomme angreb må standses straks. Også EU og Selvstyret har fordømt angrebet. Andre udviklinger
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























