Mindst ni mennesker blev dræbt og omkring 40 såret, heraf ti alvorligt, da en selvmordsbombemand tidligt søndag morgen udløste sin sprængladning en bus i det nordlige Israel. Eksplosionen rev taget og hele den ene side af bussen af. Angrebet skete i søndags-myldretiden, da bussen kørte ind i byen Safad fra havnebyen Haifa. Den israelske regerings første reaktion har været at aflyse planlagte forhandlingsmøder med palæstinenserne og proklamere en 'kamp uden nåde' mod militante palæstinensere. Ministerpræsident Ariel Sharon siger, at Israel 'vil fortsætte kampen mod terrorisme i en hvilken som helst skikkelse, den viser sig i'. Mange af passagerne i bussen var soldater på vej til deres baser efter weekenden. Tre dræbt ved skudveksling i Jerusalem Få timer senere blev tre personer dræbt og 14 såret, da en bevæbnet palæstinenser åbnede ild mod en israelsk lastbil nær Damaskus-porten i den gamle by i Jerusalem. Palæstinenseren affyrede sin pistol mod en lastbil tilhørende det israelske største telefonselskab Bezeq. En sikkerhedsvagt blev dræbt og chaufføren såret. Derefter brøden skudveksling ud mellem palæstinenseren og politiet, hvorunder en arabisk forbipasserende blev dræbt, inden den bevæbnede palæstinenser blev skudt og dræbt. Kom til stedet på motorcykel 14 mennesker blev såret ved skudvekslingen. En taxachauffør, der overværede episoden, siger, at palæstinenseren sprang af bagsædet af en motorcykel og begyndte at skyde mod de israelske soldater. Hamas bag busangreb Den militante gruppe Hamas har påtaget sig skylden for angrebet mod bussen i Safad. Ifølge en libanesisk tv-station er angrebet den anden gengældelsesaktion for drabet på en Hamas-leder, der blev dræbt - og 14 civile med ham - da israelerne i sidste måned bombede et beboelseskvarter i Gaza. Hamas har også påtaget sig skylden for angrebet mod et universitet i Jerusalem onsdag. Her blev syv dræbt, heriblandt fem amerikanere. Israel: Det er Arafats ansvar Den israelske informationsminister, Reuvan Rivlin, siger, at palæstinensernes leder Yassir Arafat bærer ansvaret for den fortsatte vold i regionen. »Så længe Arafat er leder af det palæstinensiske folk er der ingen løsning på konflikten«, siger Rivlin. Palæstinenserne: Sharons egen skyld Fra palæstinsisk side fordømmer det palæstinensiske selvstyre busbomben, men det hedder sig også i erklæringen, at Sharon selv har undermineret sikkerheden på Vestbredden ved at arrestere tusinder af palæstinensiske politifolk. Bush fortvivlet Den amerikanske præsident George W. Bush var søndag 'fortvivlet' over det seneste terroranslag. »Jeg er fortvivlet over at høre om de seneste selvmordsangreb i Israel«, sagde Bush på vej på golfbanen sammen med sin far, George Bush senior. »For alle, der længes efter fred i Mellemøsten - de, der befinder sig i de arabiske lande, i Europa, over hele kloden - vi må gøre alt, der står i vores magt for at stoppe terroren«, sagde Bush. Drab i Gaza Søndag blev også en militant palæstinenser i Gaza dræbt, da han ifølge den israelske hær var på vej til at angribe en jødisk bosættelse ved kysten i Gazastriben. Manden var iført dykkerdragt og bevæbnet med håndgranater og en riffel, hedder det. Boliger bortsprængt i Nablus I løbet af natten har Israel bortsprængt fem boliger i Nablus på Vestbredden, en fortsættelse af den omstridte politik med at lade militante palæstinenseres familier betale for deres slægtninges aktioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























