Pengekassen er tom i Afghanistan

Den afghanske statskasse er ved at være tom. I løbet af ganske få måneder er der ganske enkelt ikke flere penge. Det er nok til at bekymre enhver finansminister, men Ashraf Ghani er mere end almindeligt utryg ved situationen. For hans vedkommende er det ikke gjort med besværlige samtaler med bankerne, højere rente og den slags. Ingen penge til offentlige lønninger I så fald ville Ashraf Ghani være på hjemmebane, for han har gjort en lang karriere i Verdensbanken, før han tidligere på året tog ansvar for hjemlandets finanser. Ghanis problem er det helt konkrete og jordnære, at han ikke har penge til at betale de offentligt ansattes lønninger. Karzai regerer - i Kabul Og det gør alt andet besværligt. Den nye internationalt støttede regering regerer reelt kun i hovedstaden Kabul. Selvom det skulle lykkes at overtale de stridende stammer ude i landet til at slutte fred, kan landet ikke samles og heles under en fælles regering. For uden penge til at aflønne embedsmænd, politi og soldater er der ingen regering ude i landet. Flygtningeproblemet En anden af de højest prioriterede opgaver i Afghanistan er at tage sig af de millioner af flygtninge, der vender hjem fra nabolandene. Det er vigtigt for nabolande som Pakistan, hvor den massive flygtningestrøm skaber økonomiske problemer og sociale spændinger. Det er også vigtigt for de vestlige lande, der nødigt vil have flygtningene til at søge videre. »Strømmen af bidrag fra donorerne er gået dramatisk ned i tempo, hvilket går ud over FN's mulighed for at håndtere de hjemvendende flygtninge, såvel som regeringens mulighed for at opretholde de mest basale funktioner og udstrække sin tilstedeværelse ud over Kabul«, skrev FN's generalsekretær, Kofi Annan, for tre uger siden i en advarsel til medlemmerne af Sikkerhedsrådet. Pengemangel En ny fond, der begyndte sit virke i sidste måned, forslår ikke meget. Fonden til Afghanistans Genopbygning, der administreres af regeringen, Verdensbanken, FN og den Asiatiske Udviklingsbank, skulle i princippet sikre, at de løbende omkostninger og lønninger bliver betalt, at de mest hastende projekter gennemføres, og flygtningene kan vende hjem. »Men, som det ser ud nu er der ikke engang penge til at betale lønningerne. Resten bliver ikke til noget«, vurderede Nigel Fisher, FN's vicerepræsentant i Afghanistan, på en pressebriefing forleden. Vigtig infrastruktur På bare lidt længere sigt er det helt afgørende at få opbygget et vejnet i landet. Hovedparten af nettet ligger fuldstændig i ruiner efter bombetogterne, og en hurtig genopbygning er ifølge finansminister Ashraf Ghani helt afgørende for at få økonomiske på ret køl igen. Og ifølge landets præsident, Hamid Karzai, er det ødelagte vejnet samtidig et synligt symbol på landets politiske opløsning. Kofi Annan var også inde på vejsymbolikken, da alverdens lande sidste år lod hatten gå rundt i en indsamling til Afghanistans genopbygning. 'En lang og hård vej' Annan sluttede sin tale peptale i Tokyo med disse manende ord: »Det afghanske folk har en lang og hård vej foran sig. Vi må ikke overlade dem til at vandre ensomme ud af den«. Hatten blev fyldt, og donorerne har betalt, hvad de lovede. Men ikke desto mindre er der knap nok er en vej at gå på. Og den afghanske befolkning står ret alene med hullerne.