Adskillige dræbt af eksplosion i Afghanistan

Lyt til artiklen

Mindst 26 mennesker blev fredag middag dræbt og op mod 85 såret ved en eksplosion uden for den afghanske by Jalalabad. Eksplosionen fandt sted på en parkeringsplads ved siden af kontorbygningen til en hjælpeorganisation for genopbygning, ACLU, i byen Darunta omkring 10 kilometer vest for den regionale hovedby Jalalabad, oplyser det afghanske nyhedsbureau Afghan Islamic Press. Organisationen er i færd med at etablere veje i området. Flere af de døde er fra det nærliggende universitet. Uenighed om dødstal I en rapport fra Jalalabad forlyder det, at mere end 50 mennesker er dræbt eller såret, og foreløbig er der ifølge CNN's oplysninger fundet 26 lig på stedet. Andre nyhedsbureauer satte tallet af døde noget lavere. Myrdet præsidents magtbase Jalalabad var den myrdede afghanske vicepræsident Haji Qadirs magtbase. Qadir blev skudt ned på åben gade i hovedstaden Kabul den 6. juli. I april blev den afghanske forsvarsminister Mohammad Qasim Faham udsat for et mislykket bombeattentat, da han aflagde visit i Qadirs hovedkvarter i Jalalabad, men fredag eftermiddag er der kun spekulationer i retning af, at eksplosionen skulle være et attentat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her