Briterne vil stramme sanktioner mod Mugabe

Lyt til artiklen

EU bør svare igen på Zimbabwes præsident Robert Mugabes hårde linje overfor de hvide farmere ved at stramme de sanktioner, der allerede er indført mod ledende personer i landet. Det siger det britiske udenrigsministeriums talsmand for Afrika, Peter Connolly. 'En tragedie' »Mugabes tale indeholder desværre ingen antydning af, at Zimbabwes regering er klar til at ændre den katastrofale kurs. Det, der sker, er en tragedie, der påvirker millioner af Zimbabwes indbyggere. Situationen på farmene er foruroligende, hvor de største ofre er for landreformerne er de titusindvis af sorte arbejdere, der også bliver hjemløse«, siger Peter Connolly. Han understreger, at Storbritannien ikke vil svare igen med ensidige sanktioner imod Zimbabwe. Det skal ske i samarbejde med EU-partnerne, som allerede har indført indrejseforbud mod 72 ledende zimbabwere, heriblandt Robert Mugabe og hans kone. Rammer ledelsenSkal der indføres flere sanktioner? »Strategien er, at vi kun træffer skridt, som rammer Zimbabwes ledelse, der er ansvarlige for regeringens politik. Vi vil ikke indføre økonomiske sanktioner for eksempel, fordi det vil skade de fattige. Men vi vil alvorligt overveje at udvide de eksisterende sanktioner i EU«, svarer Peter Connolly. 400 mio. kr. fra Storbritannien Storbritannien har i år givet næsten 400 millioner kroner til fødevarer og anden bistand til Zimbabwe. Al hjælpen er givet uden om Zimbabwes regering til f.eks. FNs fødevareprogram og til private ngo-organisationer. »Vi er meget bekymrede over rapporterne om, at præsident Mugabe kun uddeler hjælp til sine støtter. Derfor arbejder vi kun med organisationer, der er nøje overvåget, så vi er sikre på, at hjælpen går til dem, der har mest behov for det, og ikke gives videre af politiske grunde«, siger Peter Connolly. Smædeord Mugabe kaldte mandag den britiske premierminister Tony Blair for en »gangster, der er blevet skør i hovedet«. Det er ikke første gang, han fornærmer den britiske regeringsleder. For to år siden kaldte Mugabe Blair for en »bøssegangster«. Gider ikke mudderkastning Hertil svarer Peter Connolly: »Vi er ikke interesserede i at deltage mudderkastning med nogen som helst i Zimbabwe. Vi er bekymrede for den politik, som Zimbabwes regering gennemfører. Og den vil vi blive ved med at protestere imod«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her