Kansler Gerhard Schröder kan - som person - glæde sig over at være populær, senest har han scoret på sin resolutte optræden under oversvømmelserne og på sit klare nej til en krig mod Irak. Men kun 18 procent af vælgerne ønsker, at hans regering skal have fire år til ved magten. Modvilje mod de Grønne Selv blandt hans egne socialdemokrater er der modvilje mod at fortsætte regeringssamarbejdet med De Grønne. Stemningen i Tyskland lige nu, mindre end tre uger før valget, er klart for et magtskifte. 35 procent ønsker, at de konservative folkepartier CDU/CSU igen skal danne regering sammen med de liberale i FDP. For bare to måneder siden var det kun 20 procent, der nærede dette ønske. Det fremgår af den seneste meningsmåling foretaget af Institut für Demoskopie Allensbach og offentliggjort i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Schröder har søgt at gøre valgkampen til en duel mellem to personer i forventning om, at hans popularitet ville gøre udslaget. Men kun 37 procent af vælgerne synes, at personspørgsmålet - Schröder eller Stoiber - er afgørende. Det er de store problemer med arbejdsløsheden og den skrantende økonomi, der optager folk. 58 procent erklærer, at det vigtigste er at få økonomien op i omdrejninger. 55 procent finder, at det især gælder om at få en regering, der effektivt kan gennemføre de mange reformer, som det tyske samfund har udskudt i årevis. Og her er der altså størst fidus til, at en borgerlig regering vil have den fornødne handlekraft. Indvandring Hver fjerde vælger mener, at det først og fremmest drejer sig om at få stoppet indvandringen. Men indtil nu har dette spørgsmål ikke spillet nogen væsentlig rolle i valgkampen. 23 procent skønner, at det er ét fedt, om man får en ny regering, eller om den nuværende fortsætter. Valgdeltagelsen ventes også at blive lav: 65 procent i vest og 50 procent i øst, hvor mismodet breder sig. CDU/CSU står til 39,1 procent af stemmerne, mens SPD (socialdemokratiet) ligger til 34,2 procent. Edmund Stoiber vil kun kunne danne en regering, hvis han får FDP med. Det liberale parti har i flere uger ligget stabilt omkring 11 procent. Svært at få ørenlyd Interessant er det, at de liberale nu er nogenlunde lige stærke i vest og i øst. Tidligere har de haft meget svært ved at skaffe sig ørenlyd i det tidligere DDR. Det postkommunistiske parti, PDS, kan stadig regne med at få hver femte stemme i Østtyskland, men på landsplan når man ikke over spærregrænsen på 5 procent. De Grønne har efter oversvømmelserne og den efterfølgende debat om klimaskifte igen fået lidt vind i sejlene. De står til 7 procent. Torsdag offentliggøres arbejdsløshedstallene for august. Det forlyder, at de ikke vil sætte kansler Schröder i bedre humør.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























