Dødstallet efter attentat i Kabul stiger

Lyt til artiklen

En kraftig bilbombe i Kabuls centrum kostede i går omkring 25 mennesker livet og sårede 150 andre. Antallet af sårede og dræbte ser dermed ud til at blive væsentligt større end først antaget. »Vores seneste oplysninger går på, at omkring 25 mennesker er døde og 150 sårede med forskellige grader af kvæstelser«, oplyser major James Kelly fra den internationale ISAF fredsstyrke, som er udstationeret under FN-mandat i Kabul. Karzai tilbage i Kabul Samtidig er Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i dag tilbage i Kabul. Han overlevede i går et attentatforsøg under et besøg i Talebans tidligere højborg, byen Kandahar. Episoderne er de værste terrorhandlinger i Afghanistan siden Taleban-styrets fald. Attentatmand fra Taleban-land Attentatmanden kommer fra den sydafghanske provins, Helmand, der også er gammelt Taleban-land, og blev ifølge Kandahars politichef ansat i den afghanske hær for mindre end en måned siden. Hamid Karzai selv siger, at angrebet viser hvor vigtig en rolle hans amerikanske og afghanske sikkerhedsfolk spiller. En af de amerikanske bodyguards skød og dræbte attentatmanden. En af de afghanske sikkerhedsfolk blev dræbt i forvirringen. I Kabul er 5.000 fredsbevarende FN-soldater fra 20 nationer udstationeret for at yde den skrøbelige Karzai-regering sikkerhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her