Mellemøstkvartetten - bestående af FN, USA, Rusland og EU - har tirsdag skitseret en fredsplan, som vil kræve palæstinensiske reformer og israelsk tilbagetrækning frem mod målet, en endelig fredsaftale for Mellemøsten inden for tre år. »Vi har brug for en proces, der drives frem af både handling og håb«, siger FN's generalsekretær Kofi Annan. Møder med Peres og arabiske udenrigsministre Annan forhandlede tirsdag med de andre kvartetmedlemmer - den amerikanske udenrigsminister Colin Powell og hans russiske kollega Igor Ivanov samt en række højtstående EU-embedsmænd. Kvartetten har tirsdag holdt separate møder med den israelske udenrigsminister og en gruppe bestående af fem arabiske udenrigsministre. Handling fra begge parter Annan siger, at kvartetten fortsat arbejder på en 'køreplan', der skal medføre sikkerhed for landene i regionen, palæstinensiske reformer og en endelig fredsaftale mellem parterne. Annan understreger, at 'køreplanen' vil kræve handling fra både Israel og palæstinenserne og tilføjer, at kvartetten vil overvåge, at begge parter lever op til forpligtelserne. Palæstinensiske reformer, israelsk tilbagetrækning »Den første fase vil indebære palæstinensiske sikkerhedsreformer, israelsk tilbagetrækning og støtte til det palæstinensiske valg i begyndelsen af 2003«, siger Annan. Han lover samtidig, at FN vil tage fat på den humanitære krise i de besatte områder på Vestbredden og i Gazastriben. Ny stat med ny forfatning Den anden fase, siger Annan, bliver et 'fokus på skabelsen af en palæstinensisk stat med en ny forfatning'. Og det skal være sidste stop på vejen, inden israelsk-palæstinensiske forhandlinger efter de håbefulde planer skal afsluttes med en endelig aftale mellem parterne i 2004 eller 2005.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























