USA har tirsdag sendt tropper til Elfenbenskysten, hvor de skal beskytte amerikanske statsborgere i landet under den blodige uro, der brød ud i slutningen af sidste uge. »Den amerikanske kommando i Europa er i færd med at flytte tropper dertil (Elfenbenskysten) for at sikre de amerikanske statsborgeres sikkerhed under urolighederne,« siger en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium. Der var tirsdag svære kampe i byen Bouake, da landets hær trængte ind i byen og forsøgte at nedkæmpe et blodigt internt oprør. Frankrig, som i forvejen har 600 soldater udstationeret i Elfenbenskysten, har forstærket kontingentet med 100 mand.
USA sender tropper til Elfenbenskysten
Lyt til artiklen