Iraks præsident Saddam Hussein har fundet løsningen på et af livets store spørgsmål: Hvordan man kan være mere end ét sted ad gangen. Ved hjælp af snilde, (vel)villige skuespillere og en ordentlig omgang plastikkirurgi har præsidenten fået modelleret mindst tre kopier af sig selv, afslører den tyske tv-station ZDF. ZDF mener på baggrund af »videnskabelige undersøgelser« at have fundet det endegyldige bevis på, at de sidste mange års rygter om dobbeltgængeri i det irakiske parlament taler sandt. Tv-kanalen har allieret sig med en øre-næse-hals-specialist og en retsmediciner, der ved hjælp af en FBI-anerkendt metode til genkendelse af ansigtstræk har analyseret 450 billeder og filmklip af Saddam Hussein. Ifølge ZDF er det bl.a. størrelsen på hænder, skuldre og ører, der afslører fantomerne. Stedfortrædere har travlt Den tidligere irakiske efterretningschef, Wafiq Al-Samarae hævder ifølge ZDF at have rekrutteret Saddam-kopier for at kunne sikre den ægte vare mod alverdens farer. Indtil videre har tv-kanalens eksperter med sikkerhed identificeret tre kopier af præsidenten, og siden 1998 har de tre stedfortrædere - i ordets bogstaveligste forstand - haft rygende travlt. Den vaskeægte Saddam Hussein har ikke vist sig offentligt siden 1998. Og dog. For i lørdags tonede originalen pludselig frem på irakisk tv, og ægtheden var ifølge tv-stationen ikke til at tage fejl af.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























