Delt Cypern truer EU-udvidelsen

Striden mellem de græske og de tyrkiske cyprioter har siden midten af 1970'erne været en af verdens mere stille konflikter. Slagordene fyger over grænsen, men egentlig vold mellem de to parter har FN-styrkerne haft held til at forhindre. Cypernkonflikten er de seneste par år igen krøbet højere op på den internationale dagsorden. Det skyldes, at østaten står foran at blive optaget i EU. Det kan vise sig at være en storpolitisk bombe, der kan true både EU-udvidelsen og forholdet mellem EU og Tyrkiet og mellem de stridende parter. Møde i New York Torsdag er Cypernkonflikten emnet for et møde i New York mellem FN's generalsekretær, Kofi Annan, den tyrkisk-cypriotiske leder, Rauf Denktash, og den cypriotiske præsident, Glafcos Clerides. De forsøger i sidste øjeblik at finde frem til en aftale, så det er et samlet Cypern, der til december kan få de 15 EU-landes ja til optagelse i EU. Men tiden er ved at løbe ud, og trods måneders intense forhandlinger står parterne stadig langt fra hinanden. De græske cyprioter ønsker én stat, hvor alle fordrevne fra 1974 får al deres ejendom tilbage. Tyrkerne mener, at delingen er et faktum, og at der højst kan blive tale om en slags føderation mellem to suveræne stater, der så samarbejder om udenrigspolitik og EU. Græsk regering ikke optimistisk Michalis Papapetrou, talsmand for Cyperns regering, siger, at muligheden for et kompromis er til stede. Men han lyder ikke optimistisk. »Vi har gjort os store anstrengelser, og præsident Glafcos Clerides har været modig og givet store indrømmelser. Men over for ham sidder der en cementblok, der ikke reagerer. De vil have en føderation. Det er udelukket og i strid med FN's resolutioner«, siger han. Tyrkerne også uforsonlige Går man de få hundrede meter fra de cypriotiske regeringsbygninger gennem det FN-bevogtede ingenmandsland i Nicosia, og er man heldig at slippe forbi den tyrkisk-cypriotiske grænsevagt, kan man høre den samme uforsonlige linje, bare med modsat fortegn. Hakki Müftüzade er rådgiver for den tyrkisk-cypriotiske leder og siger, at tyrkerne vil være suveræne på deres del af øen. »Vi har vores egen stat. Det er et faktum. De vil presse os til en aftale, vi ikke vil acceptere«, siger han. De tyrkiske cyprioter frygter, at de igen kommer i mindretal under græsk-cypriotisk herredømme, sådan som de var, inden tyrkerne rykkede ind i 1974. Müftüzade ser den tyrkiske hær som en befrielseshær, der sikrer mindretallet mod overgreb. »Tyrkiets garanti for vores sikkerhed skal fortsætte«, siger Hakki Müftüzade. Han afviser blankt de græske cyprioters krav om, at alle skal kunne vende tilbage til deres tidligere ejendomme, og at tyrkiske indvandrere skal sendes hjem til Tyrkiet. »Det vil være uretfærdigt at smide folk hjem efter 26 år, men de, der har mistet deres ejendom, skal selvfølgelig have kompensation«, siger Hakki Müftüzade. Grus i udvidelsen Hvis ikke de to parter med FN's hjælp finder en løsning, kan det kaste grus i hele EU's udvidelse og få uoverskuelige internationale konsekvenser. Hvis Cypern ikke optages - delt eller udelt - har Grækenland gjort det klart, at man ikke vil ratificere EU's udvidelse. Uden enstemmighed falder den historiske samling af Europa på gulvet. Men hvis et delt Cypern optages, har Tyrkiet truet med at annektere øens nordlige del. Det vil udløse en alvorlig krise i forholdet til EU og ikke mindst arvefjenden Grækenland og være dødsstødet for Tyrkiets håb om at komme med i EU. George Vassiliou, der er tidligere præsident i Cypern og i dag chefforhandler over for EU, har altid troet, at det nok skulle lykkes at samle øen inden optagelsen. Det håb har han endnu ikke opgivet, men han udsteder ingen garantier. »Men mit håb er, at når vi bliver optaget i EU, så vil Tyrkiet indse, at spillet er tabt. De kan ikke afpresse os mere, og gør de det, vil de ødelægge deres chancer for at komme med i EU«, siger George Vassiliou.