Orkan på vej mod USA's sydkyst

Lyt til artiklen

Indbyggerne i de amerikanske byer på USAs sydkyst flygter fra deres hjem i håbet om at undgå orkanen Lilis voldsomme besøg. Orkanen har de seneste dage huseret Jamaica, Cuba og Cayman Islands og nærmer sig med faretruende fart USA. Meteorolog: Værste orkan i 33 år »Lili bliver den værste tropiske storm i 33 år. Orkanen fortsætter med at tage til i styrke og er nu nået op på det næsthøjeste niveau på skalaen - det vi kalder kategori fire« Sådan lød de dystre udsigter i morges fra meteorolog Ed Rappaport fra Det Nationale Orkan Center i Miami. Nu ser det imidlertidig ud til, at orkanen har løjet en smule af, og rammer den amerikanske med en smule mindre styrke end først antaget. Redningsmandskab i alarmberedskab Selvom den tropiske storm har mistet en smule af sin kraft, er redningsmandskabet i området stadig på højeste beredskab. Det er mindre en to uger siden indbyggerne i Louisiana og Texas kunne ånde lettet op efter en besøg af en anden tropisk storm, Isidore. Skaderne var minimale og ingen mennesker mistede livet. Sådan bliver det sandsynligvis ikke denne gang. Lili kan give store problemer med oversvømmelser USA har ikke været hærget af en lignende orkan i 33 år, og da det skete mistede 250 mennesker livet. De amerikanske meteorologer er ikke kun bekymrede for orkanens vindstød, men også for de oversvømmelser orkanens besøg unægteligt vil føre med sig. Orkanen skubber en seks meter høj mur af vand foran sig, og når den gigantiske bølger rammer Louisiana, kan det give oversvømmelser op til 40 kilometer i landet. Flere byer ligger under havets overflade og vil blive oversvømmet øjeblikkeligt. I hele det orkan-truede område er folk blevet opfordret til at barrikadere vinduer, døre og forstærke tage. De fleste veje i området vil blive lukket, når orkanen rammer land. Landmænd frygter for deres afgrøder Landmændene i Louisiana frygter, at Lili vil ødelægge deres afgrøder totalt. Louisianan er den største producent af sukkerrør i USA og den tropiske storm Isidore ødelagde for to uger siden en del områder. Lili vil sandsynligvis gøre Isidores arbejde færdigt, siger landbrugsrådet i området til CNN. Området er også stor-producenter af bomuld, sojabønner og kartofler. Også disse afgrøder bliver formentlig ødelagt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her