Briten Richard Reid, der er anklaget for under en passagerflyrejse at have villet detonere sprængstof gemt i sko, meddelte onsdag via sin forsvarsadvokat, at han erkender sig skyldig. »Reid bestrider ikke de fakta, der er fremlagt i de otte anklagepunkter«, sagde advokaten Owen Walker. Richard Reid er tiltalt for mordforsøg og forsøg på at anvende masseudryddelsesvåben. Ifølge anklageskriftet er han blevet trænet af den terrormistænkte saudiaraber Osama bin Ladens al-Qaeda netværk i Afghanistan. Vil beskytte sin familie Ifølge Walker har Reid truffet sin beslutning for at beskytte sin familie mod generne fra en retssag i fuld offentlighed. Richard Reid blev overmandet om bord i et fly fra Paris til Miami efter at have forsøgt at sætte ild til nogle sprængstoffer i sine sko. Passagererne, som var nærmest i panik efter begivenhederne 11. september, kom i regulær slåskamp med den mistænkte og endte med at holde ham fastspændt i sædet, efter at han angiveligt havde forsøgt at sætte ild til sprængstoffer i sine sko.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























