Finsk politi mistænker en 20-årig finsk mand for at stå bag en eksplosion i et indkøbscenter i Helsinki i aftes. Den unge mand er blandt de syv dræbte. Manden boede i Helsinki-området og studerede ved universitetet i byen. Men myndighederne kunne i dag ikke sige noget om motivet til gerningen, eller om den unge finske mand handlede alene. Bomben indeholdt hagl af den type, der anvendes i haglgeværer. Den dræbte syv mennesker, heriblandt et barn, i et indkøbscenter i Vanda, en forstad til den finske hovedstad. 51 andre blev såret ved eksplosionen, deres tilstand er nu så stabil, at der ikke ventes flere dødsfald. Mellem 1.000 og 2.000 mennesker befandt sig i centeret, da bomben detonerede. 'Forbrydelse af værste slags Finlands statsminister, Paavo Lipponen, betegner eksplosionen 'en forbrydelse af værste slags', og lover, at alt vil blive gjort for at finde den eller de skyldige. I dag blev der afholdt mindegudstjeneste i Myrbacka kirke for ofrene. Kirken var fyldt til sidste plads. Katastrofen er uden fortilfælde i Finland, oplyste kriminalinspektør Mikko Maunuksela Bombe var årsag Eksplosionen skete kl. 19.36 lokal tid ved en trappe på første sal i indkøbscentreret Myyrmanni. Et glastag styrtede ned og glassplinter blev spredt med voldsom kraft. Politiets tekniske undersøgelser bekræfter, at det var en bombe, som var årsag til eksplosionen og ikke en sprængt gasledning, som først antaget. Det anses for sikkert, at bomben ikke var større, end at gerningsmanden uset kunne komme ind i centreret med den. Videooptagelser fra overvågningskameraer i centeret undersøges i øjeblikket af politifolk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























