Den anden og afgørende runde af præsidentvalget i Serbien begyndte i morges. Meningsmålinger spår vinderen af første runde, den siddende jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica, de bedste chancer for at vinde. Kostunica er oppe imod sin egen vicepremierminister, den liberale økonom Miroljub Labus, der blev nummer to i første runde 29. september. Begge kandidater går ind for økonomiske og politiske reformer, som kan forbedre serbernes ringe levestandard, der er blandt de laveste i Europa. Uenighed om markedsreformer Der er dog den forskel, at Kostunica, der er en moderat nationalistisk kritiker af regeringens markedsøkonomiske reformer, vil gå langsommere frem end Labus, der arbejder for hurtige og omfattende økonomiske reformer med hjælp fra vestlige lande. Uanset udfaldet vil valget ikke få indflydelse på de økonomiske reformer i regionen, siger Serbiens ministerpræsident og Kostunicas ærkerival, Zoran Djindic. Lille interesse De 6,5 millioner stemmeberettigede serbere er dog meget lidt interesseret i valget. Ved første runde var kun 55 procent forbi for at stemme. Mindst halvdelen af vælgerstemmerne er nødvendigt for at valget er gyldigt. Hvis der ikke er stemmer nok, må valget gå om. Et foreløbig resultat af valget ventes sent søndag aften.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce