To palæstinensere blev dræbt, da israelske soldater natten til søndag trængte ind i og ødelagde to huse i Rafah-flygtningelejren i Gazastriben. To andre blev skudt, da de forsøgte at trænge ind i den israelske by Yevul nær grænsen til Egypten. Under aktionen i Gaza blev en tre-årig dreng dræbt og mindst 25 såret, oplyser vidner til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge vidner og palæstinensiske hospitalskilder blev en 26-årig mand dræbt af israelsk maskingeværild og fem andre såret. Andetsteds blev to bevæbnede palæstinensere dræbt af israelske soldater, da de forsøgte at trænge ind i den israelske by Yevul i nærheden af Israels grænse til Egypten. To israelske soldater blev såret i ildkampen. Infiltrationen er så vidt vides den første over den israelsk-egyptiske grænse i over ti år. Ødelægge tunneller Formålet med den israelske operation var at ødelægge tunneller, som ifølge den israelske hær bliver gravet af militante palæstinensere og brugt til at smugle våben og krigere ind i Gazastriben fra Egypten. Hæren meddeler, at den fandt en tunnelindgang bag en barneseng og en anden i et køkken. Rafah-lejren er kendt som tilholdssted for militante palæstinensere. Mindst et israelsk militærkøretøj blev angrebet med granater under aktionen. Kritik Arafat-medarbejderen Nabil Abu Rdainah kalder angrebet en del af en 'farlig politik og eskalering, som rammer ikke blot palæstinenserne, men udgør en fare for hele området'. USA kritiserer i et brev til Israel fredag, at israelerne ikke lever op til deres løfter om at lette situationen for palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben. Det meddeler israelske diplomatkilder til Reuters.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce