Indonesien er det svage led

Indonesiens regering med præsident Megawati Sukarnoputri i spidsen er blevet skydeskive for massiv kritik efter terrorbombningerne på ferieøen Bali. Ikke mindst fra det lille naboland Singapore blev Megawati mandag ramt af verbale projektiler. »Du kan ikke bare sidde tilbage og vente, indtil terroristerne har samlet de nødvendige remedier til deres bomber«, sagde Singapores forsvarsminister Tony Tan til Reuters. Samme skarpe vendinger kommer fra både Malaysia og Filippinerne, der selv har arresteret og udvist adskillige terrormistænkte. Advarsler overhørt Gang på gang har nabolandene og USA varskoet de indonesiske myndigheder om, at mulige terrorangreb var under opsejling, og at både al-Qaeda og andre terrororganisationer formentlig arbejder aktivt i Indonesien, og at den muslimske organisation Jemaah Islamiyah har militante celler overalt i det enorme ørige med over 225 millioner indbyggere. Alligevel har Megawati lukket øjne og ører for advarslerne og forsvaret passiviteten med, at hun ikke har haft håndgribelige beviser nok til at fælle de mistænkte. Nu kan hun regne med at blive stillet personligt til ansvar for, at bombesprængningerne kunne finde sted. Hun er formentlig klar over, at hun ikke længere slipper for at gå i politisk - og muligvis militær - aktion mod mistænkte terrorgrupper. En hvepserede Men det er lettere sagt end gjort. Politisk sidder Megawati midt i en hvepserede fyldt med potentielle konflikter mellem religiøse og regionale interesser i Asiens mest folkerige nation. Præsident Megawati er nødt til at balancere mellem stærkt modstridende interesser. På den ene side står hendes eget parti, der har stor tilslutning fra Indonesiens religiøse minoriteter som kristne og hinduer. Delikat indenrigspolitisk dilemma for Megawati På den anden side står politikeren Hamzah Haz, der i lyset af Indonesiens overvældende muslimske flertal er blevet udpeget af Indonesiens nationalforsamling som Megawatis vicepræsident. Megawati kan ikke undgå at få sin vicepræsident - og millioner af islam-troende landsmænd - på nakken i det øjeblik, hun går til angreb på terrormistænkte muslimer. I forvejen præges Indonesien af udbredt vrede mod USA og international kapitalisme, som mange indonesere ser som den direkte årsag til, at de i 1997 blev kastet ud i deres værste økonomiske katastrofe nogensinde. Hyperinflation og massearbejdsløshed En tredobling i antallet af arbejdsløse og måneders hyperinflation tvang dengang knap en fjerdedel af ørigets befolkning ned under fattigdomsgrænsen med en dagsindkomst på under en dollar om dagen. Den økonomiske ruin skabte så stor folkevrede og blodige sammenstød, at den daværende militærdiktator, Suharto, måtte træde tilbage efter årtiers enemagt. Problemerne består Det blev anledningen til Indonesiens første demokratiske valg i 1998. Trods Megawatis popularitet var det dog først i fjor, at hun - angiveligt med hjælp fra det magtfulde militær - sikrede sig posten som præsident. Familierelationer fremfor tæft Magtovertagelsen har dog afsløret, at Megawatis folkestøtte i højere grad skyldes familierelationer end politisk tæft. Som datter af Indonesiens første præsident og nationalhelt, Sukarno, er hun blevet folkesymbolet på Indonesiens spæde demokrati, der første gang blev knust, da hendes far i 1965 blev væltet af Suharto i et militærkup. Men hendes familiebånd har ikke været nok til at løse de enorme politiske og økonomiske spændinger i det indonesiske ørige, der huser alt fra stenrige forretningsmænd til jægersamfund med bue og pil. Masser af vold Blodige frihedskampe i den stærkt muslimske Aceh-provins og i det nu selvstændige Østtimor. Etnisk og religiøs massevold på Borneo og de østlige øgrupper Molukkerne. Og blodige kidnapninger i Irian Jaya har gang på gang vist, at Indonesien forbliver en krudttønde, der trues af opløsning.