Et af de mest oprørske og kontroversielle medlemmer af Tysklands liberale parti FDP er trådt tilbage fra sine resterende tillidsposter i partiet. Den omstridte Jürgen Möllemann gav sent søndag besked om sin beslutning, efter det stod klart, at han risikerede at blive ekskluderet af FDP som følge af en skandale om partistøtte. Truet af eksklusion De Frie Demokraters leder, Guido Westerwelle, sagde i weekenden, at partiledelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen mandag ville træffe beslutning om Möllemanns politiske skæbne. Men Möllemann kom formanden i forkøbet. På kant med om lov om partistøtte Den kontroversielle politiker, der er blevet beskyldt for at være skyld i FDP's dårlige valgresultat ved forbundsdagsvalget den 22. september, har angiveligt anvendt 830.000 euro (omkring 6,3 millioner kroner) fra en særlig konto til en personlig præget valgkamp. Det er uklart, hvor pengene kommer fra, og lovene om partistøtte synes at være blevet brudt. Möllemann, som indtil søndag var leder af FDP i delstaten Nordrhein-Westfalen, oprettede den særlige konto 20. september, og der blev overført en lang række enkelt-beløb til kontoen i dagene efter. Pengene blev anvendt til foldere eller flyveblade med opsigtsvækkende angreb på Israels regering og på næstformanden for Det Jødiske Centralråd i Tyskland, Michel Friedman.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























