Røde Kors har flere anløbne chefer

Lyt til artiklen

Præsidenten for Røde Kors i den serbiske del af Bosnien er Ljiljana Zelen-Karadzic, hvis mand Radovan Karadzic er eftersøgt af Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. I det vestafrikanske land Liberia er præsidenten for Røde Kors gift med præsident Charles Taylor, der i sin fortid som oprørsleder blev anset for en af de værste krigsforbrydere i Vestafrika. Sådan er Zimbabwe Røde Kors langtfra ene om at have en præsident med kontroversielle forbindelser. Som omtalt i Politiken i går er Swithun Mombeshora minister i præsident Robert Mugabes regering og derfor ramt af indrejseforbud til EU som led i sanktionerne mod Zimbabwes krænkelser af menneskerettigheder. Opfordring I Bosnien opfordrede den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) i maj i fuld offentlighed Ljiljana Zelen-Karadzic til at træde tilbage, fordi hun gjorde det svært for organisationen at skaffe donorer. I Zimbabwe har ICRC nøjedes med internt at lægge pres på Swithun Mombeshora, der midlertidigt trådte tilbage i seks måneder omkring præsidentvalget tidligere på året. Nu er han tilbage som leder af Røde Kors på et tidspunkt, hvor de politiske spændinger er større end nogensinde og blandt andet påvirker uddeling af nødhjælp. »Men ICRC har ikke magt til at få fjernet ministeren fra hans dobbeltrolle«, siger organisationens talsmand for Afrika, Huan Martinez. Internt »Vi forsøger at gøre dem opmærksomme på problemet. Men vi kan ikke blande os i de nationale selskabers interne affærer«, siger han. I kan vel sige, at I ikke vil arbejde i Zimbabwe, hvis ikke organisationen har en neutral præsident? »Vi kan ikke stoppe. For vores spørgsmål er: Hvem vil betale prisen for det? Hvis det er de sårbare og fattige, vil vi tænke os om to gange. Røde Kors i Zimbabwe består af tusinder af mennesker ude i landet. Ikke bare af en præsident. Og vi har et glimrende samarbejde med dem, der udfører arbejdet«, siger Huan Martinez.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her