For at hindre at Frankrig eller Rusland først får en resolution om Irak til afstemning i FN's Sikkerhedsråd, har USA formelt fremlagt sit forslag til en resolution om våbeninspektørernes tilbagevenden og destruktion af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Den amerikanske resolution ventes at komme til afstemning i slutningen af ugen - sandsynligvis torsdag. Amerikanernes beslutning om at færdiggøre formuleringerne i sit resolutionsforslag skyldes ikke blot utålmodighed efter seks ugers forhandlinger. Det er et forsøg på at hindre, at Sikkerhedsrådet først stemmer om forslag fra henholdsvis Frankrig og Rusland. Franskmændene og russerne meddelte overraskende fredag, at de selv vil fremlægge resolutionsforslag om genoptagelse af våbeninspektioner i Irak. Rusland vil holde sig så tæt som muligt til den nuværende resolutions sprogbrug og udelukke sproglige vendinger, som kan give USA en undskyldning for at slå til militært. Frankrig betragter sig som mægler mellem Rusland og USA, men er også imod sprogbrug, der giver amerikanerne undskyldningen for en ny krig, hvis Irak ikke opfylder betingelserne. Kræver ni stemmer For at få resolutionen vedtaget kræves ni ud af Sikkerhedsrådets stemmer. Desuden må ingen af de fem permanente medlemmer - Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA - nedlægge veto. Under et møde med den kinesiske præsident Jiang Zemin i Texas fastslog USA's præsident George W. Bush, at han ikke vil acceptere en vag formulering: »Lad mig sige det ligeud. Der må være konsekvenser«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























