Det amerikanske politi mener nu, at det har fundet afgørende beviser for at den ene af de anklagede i snigskytte-sagen skød mindst en af de 10 mennesker, der blev dræbt under snigskytternes tre uger lange jagt. Den kun 17-årige anklagede, som sammen med sin stedfar blev pågrebet i sidste uge, affyrede ifølge amerikansk politi med sikkerhed det skud, som den 14. oktober dræbte en 47-årig kvinde uden for et indkøbscenter. Anklager: Vi har bevis for mindst et drab »Vi har beviser for, at det var den mindreårige, der dræbte kvinden«, lyder den enkle forklaring fra statsanklageren, Robert F. Horan Jr. Hverken han eller politiet ønsker at oplyse præcis, hvad der fælder stedsønnen fra Jamaica. Den 17-årige dreng blev anholdt i sidste uger sammen med sin stedfar. De to anklagede sov i deres bil på en rasteplads og blev kort efter anholdelsen anklaget for at stå bag snigskytte-mordene. I deres bil fandt politiet blandt andet en riffel, som er blevet brugt til flere af drabene og opdagede, at bilen var indrettet sådan, at snigskytten kunne skyde fra bilens bagagerum gennem særlige huller uden at blive opdaget. Politi ledte efter forkert snigskytte-type Inden anholdelsen af de to mænd, mente politiet, at snigskytten var en vred, hvid mand med militær- eller politimæssig baggrund. Det kom derfor som et chok for de fleste eksperter, at de to mænd var sorte og uden særlige skyde-uddannelser. Den 42-årige mand har ganske vist militær baggrund, men hans skydefærdigheder er ikke bedre, end hvad de fleste kunne lære på et par timer, siger en instruktører fra den amerikanske hær. Det er endnu uvist, hvad der fik de to mænd til at starte drabene og hvorfor den 42-årige mand selv gav politiet det spor, som ledte dem direkte til både manden selv og hans stedsøn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce