USA har mandag bedt russerne forklare, hvad der skete op til og under specialstyrkernes aktion mod teatret i Moskva, hvor gidseldramaet endte tidligt lørdag morgen med over 160 dræbte personer. »Vi har bedt russerne om at hjælpe os med at forstå, hvad der skete, og vi har spurgt dem, hvilken gas det var, der blev brugt under aktionen«, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium. Voksende kritik af indsats Mens russerne holder en national sørgedag for at mindes de 118 omkomne gidsler, vokser kritikken mod de russiske myndigheder for brugen af giftgas under gidseldramaet. Flere læger bebrejder myndighederne, at gassen blev brugt uden først at sikre sig, at der fandtes en modgift. Vrede pårørende Den umiddelbare lettelse efter at russiske styrker stormede teatersalen i Moskva, hvor cirka 50 tjetjenske gidseltagere holdt over 700 publikummer som gidsler, følges nu af vrede fra de pårørende. De sætter spørgsmålstegn ved de russiske specialstyrkers brug af giftgasser, og de ønsker at få besked om, hvad der foregik i salen under angrebet. Læger: Myndigheder begik fejl Flere russiske læger, som modtog gidslerne på hospitalerne, har til en russisk radiostation forklaret, at det må være en fejl, at myndighederne gennemførte redningsaktionen uden at sikre sig, at der var modgift til at behandle ofrene med. Ifølge lægerne blev redningsarbejdet af de forgiftede patienter yderligere besværliggjort, fordi de russiske myndigheder ikke ville give oplysninger om, præcis hvilke gasser, der blev brugt. Rusland holder gas hemmelig De russiske myndigheder afviser fortsat at løfte sløret for, hvilken gas de brugte ved angrebet tidligt lørdag morgen. Men flere internationale eksperter vurderer, at de russiske styrker brugte en speciel type BZ-gas, der er udviklet under den kolde krig. Ekspertundren Eksperterne er dog forbeholdne, idet de undrer sig over at så mange mennesker tilsyneladende er døde af at indånde gassen. Ialt 118 gidsler er døde, men tallet kan stige. Over 400 er stadig indlagt og 45 af dem er i en særdeles alvorlig tilstand efter at være blevet udsat for den gas, som blev blæst ind i teatret under angrebet. Overlevende fortæller En af de overlevende gidsler, Valerij Pivovarov, fortæller til Politiken, at han småblundede lørdag morgen, da han pludselig hørte skudsalver og eksplosioner. Flere af de kvindelige gidseltagere med sprængstoffer om maven rørte febrilsk på sig, hvorefter deres hoveder faldt ned. De var besvimet og blev kort efter skudt af specialstyrkerne, forklarer Valerij Pivovarov. Kort efter så han en gassky nærmere sig og nåede at tænke, at der var en slags bedøvende gas i lokalet, før han selv besvimede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























