Etna i nyt udbrud efter jordskælv

Lyt til artiklen

Et nyt jordskælv på Sicilien har fået øens store vulkan Etna til at vælte endnu mere varm lava ned over øen. Flere hundrede familier er blevet hjemløse i løbet af tirsdagen efter især byen Santa Venerina, har fået vulkanens varme indre at føle. Myndigheder sender fly med vand til udsatte områder Vulkanforskernes advarende ord i går om, at vulkanens udbrud kan blive voldsommere og mere farlige, viste sig allerede i dag at blive bevist. Efter flere måneders stilhed begyndte Etna i søndags at sende store skyer op mod himlen og tunge lavamasser ned mod de nærliggende byer. I går understregede myndighederne på Sicilien, at der ikke var grund til at frygte udbruddet og at ingen var i fare, men efter det nye udbrud i dag, har myndighederne måttet tage deres udtalelser tilbage og i stedet sende fly læsset med vand mod de områder, som er mest udsat. Brandfolk har situation under kontrol »Jeg kan godt forstå, at folkene er bange, men i øjeblikket har vi alt under kontrol og ingen byer er i umiddelbar fare«, siger en brandmand i eftermiddag til nyhedsbureauet Reuters. Ingen er tilsyneladende kommet til skade ved det seneste udbrud. Eksperter: Udbrud blandt historiens værste Udbruddet kommer efter op mod 200 små jordskælv i weekenden rystede øens østlige del godt og grundigt. Jordskælvene udløste et udbrud søndag, som blev forøget efter der seneste jordskælv tirsdag morgen. Eksperter mener, at udbruddet er et af de fire største gennem de seneste 309 år. Etna er Europas største og mest aktive vulkan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her