Skønhedsdronninger forhindrer stening i Nigeria

Lyt til artiklen

De nigerianske myndigheder vil alligevel ikke tillade, at en række steningsdomme føres ud i livet. Det meddelte Nigerias viceudenrigsminister, Dubem Onyia, tirsdag. Kovendingen kommer efter, at skønhedsdronninger fra blandt andet Frankrig, Canada, Belgien, Danmark, Norge og Kenya har meddelt, at de vil boykotte årets Miss World-konkurrence i Nigeria, hvis de nigerianske myndigheder tillader stening. Steningsdom over 31-årig mor annulleres Annulleringen af dommene betyder blandt andet, at den 31-årige Amina Lawal, der trods massive internationale protester blev dømt til steningsdøden for sex uden for ægteskabet, alligevel ikke skal lade livet. »Amina Lawal vil aldrig, aldrig blive stenet til døde. Forbundsregeringen vil ikke tillade, at nogen borger i dette land bliver umenneskeliggjort«, siger Dubem Onyia til Reuters. Den muslimske kvinde skulle ellers have været stenet, så snart hun var færdig med at amme sin nu knap 11 måneder gamle datter. Værdifuld indtægtskilde Miss World-konkurrencen betyder meget for Nigeria, der forventer, at turistindustrien får en gedigen saltvandsindsprøjtning i forbindelse med konkurrencen. Det vil i bedste fald lempe afhængigheden af olieindtægter. Arrangørerne af den nigerianske Miss World-konkurrence meddelte tirsdag, at skønhedsdronningerne har trukket truslerne om boykot tilbage, efter at Nigerias regering har forsikret, at ingen skal lide steningsdøden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her