Mindst 26 personer, heraf 24 børn, er fundet dræbt i murbrokkerne fra en sammenstyrtet skole i det sydlige Italien. Bygningen kollapsede torsdag eftermiddag, da et moderat jordskælv ramte området. Dødstallet frygtes at stige yderligere. Fredag middag er redningsfolkene ved at miste håbet om at finde flere overlevende i murbrokkerne fra den sammenstyrtede bygning. Redningsfolkene hører ifølge DR's korrespondent i Rom ikke længere stemmer fra ruinerne. Samtlige ofre befandt sig i den skolebygning, som styrtede sammen i landsbyen San Giuliano di Puglia. Endnu to elever menes at være begravet i ruinerne. Ti seks-årige, alle fra den samme klasse, er fundet dræbt. Moderat skælv Jordskælvet målte 5,4 på Richterskalaen, et moderat skælv. Torsdagens jordskælv var det kraftigste, som har ramt Italien siden 1997. Men skolebygningen var tydeligvis ikke bygget til at modstå rystelserne. I alt menes 56 elever og lærere at have befundet sig i skolen, da jordskælvet skete. Børnene er mellem tre og 11 år. Sicilien i undtagelsestilstand Siden søndag har Sicilien været rystet af flere hundrede små jordskælv, som har fået øens vulkan, Etna, til at vise sit varme indre frem. Sicilien blev erklæret i undtagelsestilstand efter flere byer var blev ødelagt af den kogende lava. Her er der endnu ikke meldt om omkomne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























