Sikkerhedsrådet stemmer om Irak i dag

Iraks diktator, Saddam Hussein, sættes stolen for døren i den resolution, som USA og Storbritannien nu håber at få godkendt i FN's Sikkerhedsråd kl. 16.00 dansk tid. »FN vil fredag stemme om en resolution, der vil bringe den civiliserede verden sammen om at afvæbne Saddam Hussein«, sagde USA's præsident, George W. Bush, torsdag aften. Krigen kan komme i løbet af nogle måneder Det ligner begyndelsen på en nedtælling til amerikansk krig mod Saddam Husseins militære styrker. Krigen kan komme i løbet af nogle måneder - ifølge amerikansk presse i februar eller marts. Uhindret adgang også til paladser FN-resolutionen kræver, at Irak giver FN's inspektører umiddelbar og uhindret adgang til ethvert område - herunder Saddam Husseins såkaldte paladser - de måtte ønske at tjekke for masseødelæggelsesvåben og langtrækkende missiler, som Irak har forpligtet sig til hverken at producere eller gemme. I modsat fald advares Irak om, at det kan få alvorlige konsekvenser. USA og Frankrig enig om tekst Kina har accepteret resolutionen. Torsdag aften blev USA og Frankrig også enige om teksten, efter at præsident Bush havde drøftet detaljer i forslaget i en telefonsamtale med den franske præsident, Jacques Chirac, oplyste Chiracs talskvinde. Frankrig har sammen med Rusland kæmpet for at sikre, at USA ikke uden et nyt møde i Sikkerhedsrådet vil kunne gribe til våben mod Irak. »Vi håber, at der kan opnås enighed i Sikkerhedsrådet under afstemningen«, sagde Chiracs talskvinde, Cathrine Colonna. Saddam Hussein menes at acceptere I Bagdad antydede de stærkt regeringskontrollerede aviser torsdag, at Saddam Hussein vil acceptere den ny resolution. Resolutionsudkastet kræver, at Irak lægger alle dokumenter om sine våbenprogrammer åbent frem - og tillader FN's våbeninspektører at se, hvad det irakiske militær har arbejdet med, siden våbeninspektørerne sidst blev trukket ud i 1998. Forbereder krig Samtidig er USA i fuld gang med at forberede sig på en krig, der skal uskadeliggøre irakiske produktionsanlæg for kemiske og biologiske våben og sikre, at Irak ikke skaffer sig atomvåben. Desuden taler den amerikanske regering om en udskiftning af det irakiske styre. Kritik af amerikansk adfærd Den Arabiske Liga har skarpt kritiseret USA's trusler om krig. Og Saudi-Arabien, som blev forsvaret af USA mod netop Saddam Hussein i 1990-91, har på forhånd afvist at stille baser til rådighed for sine amerikanske allierede. Derimod fortaber det sig stadig i diplomatisk røgslør, om tre andre stater på Den Arabiske Halvø, Bahrain, Qatar og Oman, vil lade USA bruge sine baser i disse lande. Kuwait, der i 1991 blev befriet fra irakisk besættelse af USA, ventes at acceptere et amerikansk ønske om militært samarbejde. På den anden side af Irak har Tyrkiet netop valgt et nyt islamisk orienteret parlament. Det vindende parti advarede under valgkampen mod en amerikansk krig i Irak. Men det har ikke endegyldigt afvist at stille baser til rådighed for USA, hvis krigen bliver til virkelighed. Ingen forberedelser til landkrig I modsætning til Golfkrigen i 1991 synes USA denne gang ikke at forberede sig på en større landkrig, der da også kan blive svær at gennemføre uden adgang fra Saudi-Arabien. I stedet ventes USA at bruge luftbaser på øen Diego Garcia i Det Indiske Ocean, i Tyrkiet og de små golfstater og måske Usbekistan som udgangspunkter for massive luftangreb, der vil fokusere på irakiske lufthavne, raketaffyringsanlæg, mistænkte produktionsanlæg for kemiske og biologiske våben - og formentlig Saddam Husseins paladser.