Tyrkisk politiker nedtoner d'Estaings udtalelser

Lyt til artiklen

Det er ikke andet end 'følelser'. Sådan nedtoner vinderen af det nyligt overståede tyrkiske valg, Recep Tayyip Erdogan, udtalelser fra EU-konventets leder Valery Giscard d'Estaing om, at optagelse af Tyrkiet vil betyde enden for EU. Giscard d'Estaings udtaler også til avisen Le Monde, at støtter af Ankaras kandidatur er 'fjender af Den Europæiske Union'. Men Erdogan lader sig altså ikke offentligt provokere. »Jeg vil udtrykke dette klart. Tyrkiet er medlem af Europarådet, medlem af OECD og medlem af NATO. At sige sådan noget om et land, der er medlem af sådanne organisationer er intet andet end følelser«, siger Erdogan ifølge nyhedsbureauet Reuters. Næppe nyt til tyrkerne Tyrkiet har efterlyst en dato for, hvornår optagelsesforhandlingerne med EU kan begynde, i forbindelse med topmødet i København til december, hvor 10 primært øst- og centraleuropæiske lande ventes optaget. EU har hidtil afvist tyrkerne med udtalelser om, at landet stadig har en del arbejde tilbage med at forbedre menneskerettighedernes tilstand. Ifølge EU-diplomater er det usandsynligt, at Tyrkiet får mere end en aftale om at gennemgå landets mulige fremskridt på en nærmere fastsat dato, formentlig i 2004. Erdogan på EU-rejse Erdogans islamiske parti, 'Retfærd og Udvikling' (AKP), har efter eget udsagn som sin højeste udenrigspolitiske prioritet at få fastsat en dato for optagelsesforhandlingernes start. I den anledning skal Erdogan de næste uger besøge Italien, Grækenland og Spanien i et forsøg på at hjælpe det brændende tyrkiske ønske lidt på vej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her