Schröder vil stadig ikke med i krig mod Irak

Mens Frankrigs præsident Chirac har lagt arm med George W. Bush for at hævde FN's rolle i spillet om Irak, sidder den tyske kansler, Gerhard Schröder, fortsat med korslagte arme: Tyskland, Europas største land, vil ikke tage del i en eventuel krig mod Saddam Hussein. End ikke hvis FN står bag. Det blev kraftigt understreget af udenrigsminister Joschka Fischer, da Forbundsdagen i Berlin forleden debatterede Tysklands bidrag til den internationale kamp mod terrorisme. Konservativ kritik Den konservative opposition gentog her sin kritik af den rød-grønne regering: Med sin afvisning af selve tanken om en krig har regeringen isoleret Tyskland i forhold til dets allierede, både i NATO og i EU. »En katastrofal fejl«, erklærede Friedbert Pflüger, udenrigspolitisk ordfører for CDU/CSU. Anledningen til debatten var regeringens beslutning om at engagere sig endnu stærkere i kampen mod terrorisme. De tyske tropper, der er med til at beskytte hovedstaden i Afghanistan, skal blive i Kabul mindst et år mere. Hidtil har man talt om en forlængelse på seks måneder. Samtidig forpligter Tyskland sig til sammen med Holland at overtage ledelsen af de internationale sikkerhedsstyrker i Kabul (ISAF). Kommandoen overlades til det tysk-hollandske korps, der i den anledning flytter sit hovedkvarter fra Münster til Kabul. Afløser tyrkerne Her skal tyskerne og hollænderne afløse tyrkerne, der har været »ledende nation« i det sidste halve år. For blot få måneder siden havde Tyskland ellers meddelt, at man desværre ikke så sig i stand til at løfte så tung en opgave - man havde hverken soldater eller udstyr nok. Samtidig har de ca. 100 tyske jægersoldater i Afghanistan, der hidtil har stået i skyggen af deres amerikanske kolleger, fået ordre til at rykke frem i forreste frontlinje og på selvstændig vis jagte terrorister i det bjergrige land. Signal til USA I Tyskland er de færreste i tvivl om, hvad der ligger bag disse udspil: Der skal sendes et kraftigt signal til Det Hvide Hus om, at Tyskland er en allieret, man kan stole på, når det drejer sig om at uskadeliggøre terrorister. Men - og dét er det store men - Tyskland deler ikke USA's overbevisning om, at Saddam Hussein står i direkte ledtog med terrorister. Chefen for den tyske efterretningstjeneste, August Hanning, oplyste forleden på et symposium, at han - i modsætning til sine amerikanske kolleger - ikke ligger inde med viden om, at ledende folk fra al-Qaeda-terrornetværket skulle have været i Bagdad for at drøfte samarbejdsmuligheder med det irakiske diktatur. Efterlyser klart koncept Den tyske efterretningschef tilføjer, at han endnu ikke er blevet præsenteret for et »klart koncept« for, hvad USA agter at stille op med Irak efter en eventuel krig. Han gentog her et af kansler Schröders argumenter for ikke at starte en krig mod Saddam Hussein. I går tog Süddeutsche Zeitung samme tema op på sin forside. Her blev det påpeget, at de irakiske eksilgrupper synes at have mere travlt med at bekrige hinanden end diktatoren i Bagdad. Det er dog ellers disse grupper, som USA håber vil kunne finde sammen i en overgangsregering, når krigen engang er vundet. I Frankrig bliver præsident Jacques Chirac rost for sit resolutte, men dog smidige diplomati. Uden hans indsats delvis i parløb med sin russiske kollega, Vladimir Putin, ville USA's præsident have handlet helt hen over hovedet på FN's Sikkerhedsråd. Frankrig har vist, at det stadig kan spille en rolle i den store politik, hedder det i flere kommentarer. Tyskland i Sikkerhedsråd Frankrig er et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Tyskland må nøjes med at være medlem i kortere perioder med lange mellemrum - her betales stadig af på gælden efter Det Tredje Rige. Men nytårsmorgen sidder Tyskland igen i Sikkerhedsrådet og skal tilmed overtage det roterende formandskab allerede til februar. Indtil nu har Gerhard Schröder afvist at stille med tyske tropper, også selv om FN måtte beslutte at acceptere en krig mod en diktator, der nægter at rette sig efter Sikkerhedsrådets ordrer. Som medansvarlig i Sikkerhedsrådet vil Tyskland let kunne komme i en delikat situation. George W. Bush er forbitret over Schröders stejle holdning. Efter Bushs opfattelse har kansleren i valgkampen spillet skamløst på antiamerikanske stemninger i forventning om, at de ville give ham de sidste, afgørende stemmer. Oppositionen i Tyskland har nøjagtig den samme opfattelse. Men meningsmålinger viser, at Schröder med sit totale nej til en krig har et solidt flertal bag sig i befolkningen.