Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Al-Qaeda planlagde at myrde paven

Lyt til artiklen

Terrorgruppen al-Qaeda planlagde i 1999 at myrde pave Johannes Paul, da han skulle besøge Filippinerne. Angrebet blev aldrig ført ud i livet, da paven i sidste øjeblik aflyste besøget på grund af sit skrøbelige helbred. Manden bag også med i 11. september-terror Det skriver den britiske avis The Times mandag med det filippinske efterretningsvæsen som kilde. Ifølge avisen er det Sheikh Mohammad, der skulle være hjernen bag mordplanerne. Selvsamme mand beskyldes også for at være involveret i angrebet mod New York og Washington 11. september sidste år. Bombe som våben Fundet af en stak dokumenter i et hus i den pakistanske havneby Karachi viser, at Mohammad flere gange er rejst til Filippinerne for at forberede pavemordet. Ifølge dokumenterne skulle lokale militære islamister detonere en bombe, mens paven talte til de mange forsamlede mennesker. Mohammad på fri fod Oplysningerne har fået frygten for pavens sikkerhed til at blusse op. The Times skriver, at Mohammad måske vil forsøge sig på ny, når paven sandsynligvis besøger Filippinerne i januar. Mohammad er stadig på fri fod og undslap i september en politirazzia i Karachi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her