Sverige vil udvise to russiske diplomater i forbindelse med en spionsag hos telekommunikations-giganten Ericsson. Det oplyser en svensk regeringskilde mandag til det britiske nyhedsbureau Reuters. 'Uforenelig med diplomatisk status' »Udenrigsministeriet har til repræsentanter for den russiske ambassade fremført, at to medarbejdere ved ambassaden er uønskede personer (i Sverige) på grund af virksomhed, som er uforenelig med deres diplomatiske status«, siger kabinetsekretær Hans Dahlgren til det svenske nyhedsbureau TT. Han tilføjer, at de to diplomater har forladt landet. Rusland truer med gengældelse Det russiske udenrigsministerium siger mandag, at det forbeholder sig retten til at gøre gengæld over for svenskerne. »Den russiske part forbeholder sig retten til et passende svar på dette sidste skridt«, hedder det i erklæringen. Hos Ericsson ønsker man mandag ikke at kommentere udvisningerne. Tre fængslet fredag Fredag blev tre personer fængslet for deres rolle i sagen af byretten i Stockholm. De tre blev anholdt i tirsdags i og omkring den svenske hovedstad. Efterforskningen af sagen er mørkelagt, og de indblandede er pålagt tavshedspligt. Fortsat forhør af formodet hovedmand Forhøret af den formodede hovedmand - en svensk statsborger af anden etnisk herkomst, dog ikke russisk - fortsætter mandag eftermiddag. Manden er sigtet for grov spionagevirksomhed, mens de to andre fængslede sigtes for grov industrispionage. Spionage for Rusland Efter alt at dømme drejer sagen sig om spionage til fordel for Rusland. Det var nyhedsbureauet TT, der torsdag kunne afsløre, at en russisk diplomat igennem længere tid havde haft tæt kontakt med den tidligere Ericsson-ansatte, den formodede hovedmand. Svenskeren blev anholdt, netop som han mødtes med russeren i Stockholm. Kan have stået på i fem år Personer med et grundigt kendskab til efterforskningen har sagt til det svenske nyhedsbureau TT, at spionagen mod Ericsson har stået på i lang tid. Det drejer sig om mindst fem år, muligvis endnu længere. To medarbejdere bortvist Ericsson har bortvist to andre medarbejdere i forbindelse med sagen. Virksomheden understreger dog, at de to ikke har begået eller er mistænkt for noget strafbart, men udelukkende har forbrudt sig mod firmaets interne reglement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























