Dødstallet er steget til 36, efter at mindst 66 tornadoer fra sent søndag aften har pløjet sig gennem det østlige USA. Uvejret har hærget store landbrugs- og skovområder og har udslettet landsbysamfund i tre delstater. De amerikanske meteorologer siger, at det er den værste serie november-tornadoer, som nogensinde er registreret. 17 personer er rapporteret omkommet i uvejret i delstaten Tennessee, 12 i Alabama, fem i Ohio og én i hhv. Mississippi og Pennsylvania. Mange savnes I Tennessee er helikoptermandskaber sat ind, mens udkørte redningsfolk fortsætter deres søgning efter de mange mennesker, der fortsat savnes. De savnede tælles i dusiner, adskillige hundreder er blevet kvæstet, mens titusinder af hjem er uden strøm. Det var et vejrfænomen med nogle for sæsonen usædvanlige høje temperaturer efterfulgt af en koldfront, der skabte forudsætningerne for tornadoerne, der kom i flere voldsomme bølger. Vindstød på op til 340 km i timen Der blev registreret 66 tornadoer i stormen, nogle med vindstød målt til omkring 340 km i timen. En af tornadoerne i Alabama efterlod et over 80 km langt spor efter sig og dræbte undervejs ti personer. »Vi så nogle steder, hvor der blot var et par træer, der var væltet, og andre steder så vi hele fyrreskove lagt ned«, siger en meteorolog fra Alabama til New Tork Times.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























