Det irakiske parlament forkaster FN-resolution

Lyt til artiklen

Iraks parlament har tirsdag afvist resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd om afvæbning af landet. Afstemningen foregik ved håndsoprækning. »Der var enstemmighed om anbefalingen af at afvise FN-resolutionen i overenstemmelse med holdningen i vort folk, som har lagt deres tiltro hos os og om at bemyndige den politiske ledelse til at træffe en passende beslutning om forsvaret af Irak«, hedder det i en erklæring fra det irakiske parlament. Parlamentets afvisning kommer ikke uventet, og det er nu op til den irakiske præsident Saddam Hussein at tage den endelige beslutning om, hvordan Irak stiller sig over for de nye krav om afvæbning fra det internationale samfund. Husseins søn anbefaler accept Saddam Husseins søn Uday har tirsdag opfordret til en accept af Sikkerhedsrådets resolution nummer 1441, der vil indføre strenge regler for FN's våbeninspektioner i Irak. »Hvad der kræves af os som en national forsamling, er klare beslutninger. Vi bør... acceptere FN-resolutionen, som nu er under debat«, siger Uday. Anbefalinger af et nej Mandag sagde formanden for Iraks parlamentskomité for internationale anliggender, Salim al-Kubaisi, at komiteen 'anbefaler, at den irakiske ledelse afviser den uretfærdige FN sikkerhedsråds resolution 1441'. Komiteen gav dog samtidig Iraks præsident, Saddam Hussein, mandat til at gøre det, som han mener, er passende. Revolutionsrådet afgør Det er nu op til Revolutionsrådet, og i sidste ende Saddam Hussein selv at tage beslutningen. Irak har fået frist indtil fredag for at melde tilbage til FN's Sikkerhedsråd om landet har til hensigt at overholde resolutionen. Parlamentstalsmand: Provokerende resolution De 250 pladser store parlament åbnede sin samling mandag eftermiddag (dansk tid) indkaldt af præsident Saddam Hussein. Talsmand for parlamentet, Saadoun Hammadi, sagde, at FN-resolutionen var 'provokerende, svigefuld og et startskud til krig'. Vestlige ledere afventer Det Hvide Hus affejede irakernes afvisning som 'politisk teater' og siger, at man afventer Bagdads officielle respons. »Vi ønsker at se, om Saddam Hussein vil tage imod den endelige mulighed for at samarbejde med FN og lade landet afvæbne«, sagde Hvide Hus-talsmand Sean McCormack. I London sagde premierminister Tony Blair»s talsmand, at Bagdad-parlamentets skridt ikke ændrer noget ved det internationale samfunds krav til Irak. Han gentog en advarsel fra den franske udenrigsminister Dominique de Villepin, om at der vil 'blive brugt magt', hvis ikke Saddam Hussein accepterer FN-resolutionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her