Israel i ny stor offensiv på Vestbredden

Lyt til artiklen

Adskillige israelske kampvogne er støttet af kamphelikoptere rykket ind i byen Nablus på Vestbredden i en gengældelsesaktion for weekendens drab i en kibbutz i det nordlige Israel. Her skød og dræbte en militant palæstinenser fem israelere, inden han stak af. Aktion mod 'terrormål' De israelske styrker er tidligt onsdag morgen i ly af mørket rullet ind i Nablus fra fire retninger. Der er ingen meldinger om kampe i forbindelse med den israelske besættelse af byen. Aktionen kommer dagen efter, at israelerne rykkede ind i byen Tulkarem og en nærliggende flygtningelejr. Den israelske hær siger i en erklæring, at den har indledt en aktion 'mod terrormål' i Nablus og i de omliggende flygtningelejre, ligesom også byen Bir Zeit nord for Ramallah er omfattet af aktionen. 30 anholdt - de fleste Hamas-folk Hæren oplyser onsdag formiddag, at omkring 30 formodede militante palæstinensere er blevet anholdt, de fleste af dem tilhørende den islamiske gruppe Hamas. Israelske sikkerhedskilder siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at Tulkarem og Nablus er mål for de israelske aktioner, fordi sporene fra weekendens drab peger på de to byer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her