EU-Kommissionen besluttede i dag at genoptage udviklingssamarbejdet med Eritrea på Afrikas Horn. Det sker et år efter, at bistandssamarbejdet blev sat på vågeblus efter en alvorlig diplomatisk strid med landet. Forholdet mellem EU og Eritrea er ifølge Kommissionen imidlertid nu i bedring, 'og det er blevet besluttet, at en politisk dialog vil blive indledt med henblik på forsoning'. Femårig hjælpepakke EU-Kommissionen genoptager samarbejdet med en femårig hjælpepakke på 96,8 millioner euro (718 millioner kr.). Da VK-regeringen trådte til i Danmark henviste den til de politiske tilbageslag i Eritrea i begrundelsen for at gennemføre et meget kontroversielt stop for bistandssamarbejdet med landet.
EU genopretter bistanden til Eritrea
Lyt til artiklen