Grupper med tilknytning til al-Qaeda og den libanesiske oprørsorganisation Hizbollah har været samlet i Argentina for at planlægge nye terroraktioner mod vestlige mål, og mindst ét møde har fundet sted i den argentinske by Ciudad del Este ved grænsen til Brasilien og Paraguay, siger den argentinske regering. Alarm Argentina slog første gang terroralarm i sidste måned efter oplysninger fra Israels og USA's efterretningstjenester om, at der foregik visse aktiviteter i og omkring Ciudad del Este (Argentina), Foz do Iguacu (Brasilien) og Puerto Iguacu (Paraguay). Sidste uge gentog den argentinske regering advarslen, og sagde, at terrorgrupper for nylig har været samlet til møde i Ciudad del Este. Kendt for lovløshed De tre byer i hver deres land er stort set vokset sammen på tværs af grænserne, og er kendt for deres lovløshed og omfattende handel med narkotika og sortbørsvarer. Af områdets 350.000 indbyggere er en stor del af arabisk oprindelse. Mange indvandrede i 1970'erne og 1980'erne, overvejende fra Libanon, og ligger i hård konkurrence med de kinesiske indvandrere om kontrol med grænsehandlen. Umiddelbart efter terror-aktionerne 11. september sidste år i USA, anholdt brasiliansk politi på anmodning fra Paraguay en mand af libanesisk oprindelse. Den 36-årige Assad Ahmad Barakat anklages for at have indsamlet penge til Hizbollah. Indsamling ti lHizbollah Barakat, der i dag er paraguyansk statsborger og har boet i Brasilien siden 1987, er gift med en brasiliansk kvinde og har tre børn. Han afviser støtte til terror, men indrømmer indsamlingen til Hizbollah, som han betragter som et politisk parti. Yderligere tre mænd blev dengang anholdt, men er siden løsladt af mangel på beviser for terrorvirksomhed. En af dem er dog fortsat under anklage for illegalt at have sendt 25.000 dollar til en forbindelse i New York. Overdrevet Ifølge Brasiliens justitsminister, Paulo de Tarso, bør oplysningerne om terroraktivitet i det såkaldte trekantsområde tages med ro. I weekenden afviste han pure, at området skulle være et arnested for terrorister. »Historien er vildt overdrevet. Ingen af vore tre landes myndigheder har de ringeste oplysninger om problemer med terroraktivitet i området«, sagde Paulo de Tarso, uden at nævne Argentinas alarm. Han advarede også mod at »dæmonisere« trekantsområdet på grund af dets arabiske befolkning. Attentater i Buenos Aires Argentina har grund til at være på vagt over for terrorisme. i 1991 kostede et attentat mod den israelske ambassade 29 livet, og i 1994 dræbte en bilbombe 85 ved et jødisk kulturcenter i Buenos Aires. Ingen af terroraktionerne er opklaret. En iransk agent har siden til New York Times oplyst, at den argentinske ekspræsident Carlos Menem, hvis familie også stammer fra Libanon, modtog ti millioner dollar i bestikkelse for at afspore opklaringen af attentatet mod det jødiske kulturcenter. Menem har afvist anklagen, men en schweizisk domstol undersøger for tiden ekspræsidentens talrige konti i Schweiz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























