Ved valget for blot syv uger siden kunne kansler Gerhard Schröder fornøje sig over at være folkekær, kun hans udenrigsminister Joschka Fischer fra De Grønne var endnu mere populær ifølge meningsmålingerne. I dag er kansleren rutsjet ned på plads nr. 7, så skuffet er tyskerne over ham, og hvad de opfatter som hans brudte valgløfter. Var der valg i dag, ville den rød-grønne regering falde. Dyster uge Aldrig før har en nyvalgt regering på så kort tid mistet så megen tillid blandt vælgerne. Det konstaterer Süddeutsche Zeitung, der i går bragte en række målinger af stemningen blandt tyskerne. Socialdemokratiet har lidt et tillidstab på 10 procent, mens CDU/CSU omvendt har vundet 10 procent. Socialdemokraternes lille partner, De Grønne, har bevaret skindet på næsen. For Gerhard Schröder har det været en dyster uge. Han fik en ydmygende reprimande fra EU-kommissionen i Bruxelles, der på euroens vegne er bekymret over det store underskud på statsbudgettet. Samtidig har det vist sig, at det går den tyske økonomi langt værre end hidtil antaget. Situationen kan minde om sommerens oversvømmelser, hvor digebrud truede overalt, og hvor redningsmandskab styrtede til med sandsække. Regeringen har tilsvarende hastværk med at stoppe gabende huller i de offentlige budgetter. Menige medlemmer af regeringspartierne klager over, at de knap kan følge med i strømmen af lovforslag. Overalt ledes der efter besparelser - og nye skatter og afgifter. Høje lønkrav Fredag hastebehandlede Forbundsdagen en foreløbig reform af sundhedssektoren, hvor man heller ikke kan få pengene til at slå til. Lovpakken blev vedtaget med det snævreste flertal, idet der kun var én stemme i overskud. Valgsejren i september var så kneben, at hver afstemning om et vidtrækkende lovforslag let kan blive en gyser. Også i delstaterne og kommunerne ser det sort ud med finanserne. Det hænger først og fremmest sammen med, at skatteindtægterne falder og falder, en følge af den rekordhøje arbejdsløshed. Og netop nu spiller Verdi, fagforeningen for offentligt ansatte, ud med et krav om mindst tre procent i lønforhøjelse. Politikerne vender vrangen ud af deres tomme lommer, mens fagforeningen truer med strejke. Endnu et problem for kansleren, for hans kernetropper udgøres i høj grad af offentligt ansatte.