FN's generalsekretær, Kofi Annan, advarede i går Sikkerhedsrådet imod at glemme 'det irakiske folks behov' i takt med, at hele verdensamfundets øjne er rettet mod genoptagelsen af våbeninspektørernes arbejde. »Mens den aktuelle diskussion forståeligt fokuserer på genoptagelsen af våbeninspektionerne, vil jeg opfordre alle indvolverede til også at dreje fokus på den humanitære dimension og ikke neddrosle bestræbelserne på at møde de humanitære behov, som den irakiske befolkning har«, siger Annan. Annans advarsel vil desuden optræde i en rapport om det såkaldte olie-for-mad program i Irak, der i dag vil blive fremlagt for Sikkerhedsrådet bag lukkede døre.
Annan advarer mod at glemme Iraks befolkning
Lyt til artiklen