FN beder i sin årlige appel verden over om tre milliarder dollars. FN vil bruge pengene på at hjælpe i områder, der er ødelagt af krig og andre nødsituationer. Temaet 'understreger nødvendigheden af at huske på, at humanitær hjælp ikke er et mål i sit selv, men skal følges op af anstrengelser for at bygge bro fra katastrofen til udvikling, og fra krigsødelæggelser til en fortsættelse af normalt liv', forklarer vicegeneralsektær Louise Frechette ifølge nyhedsbureauet Reuters. Årlig appel Det er FN's generalforsamling, hvor 191 af verdens nationer har sæde, der står bag den årlige appel, hvor organisationen nu gennem et tiår har efterlyst midler til at hjælpe verdens sultne, syge og nødstedte. Sidste år indbragte appellen 2,5 mia. dollars til hjælp for 33 mio. mennesker over hele verden. I år vurderes behovet at være større blandt andet på grund af de mange hjemvendte afghanske flygtninge. Foreløbig har FN sikret sig halvdelen af det efterspurgte beløb fra donorer, skriver Reuters. Fattige modtagerlande Det er blandt andet lande som Afghanistan, Angola, Den Demokratiske Republik Congo, Burundi, Indonesien, Uganda, Eritrea, Etiopien, Somalia, Sudan og Tajikistan, FN ønsker at hjælpe med sin opfordring om at spytte i bøssen. På listen står også to af verdens mest urolige områder, de besatte palæstinensiske territorier og udbryderrepublikken Tjetjenien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme