I dag begyndte det retslige efterspil om flykatastrofen i Milanos Linate-lufthavn, hvor 118 mennesker sidste år mistede livet. I alt 11 personer står tiltalt heriblandt flyveledere, jordpersonale og folk fra lufthavnsledelsen. Op mod 300 søgsmål Over 100 forsvarsadvokater og flere snese pårørende til de omkomne fyldte i dag retslokalet, hvor tidligere tiders mafiosoer og terrorister er blevet dømt. Anklagemyndigheden forventer ifølge det tyske nyhedsbureau DPA, at det indledende retsmøde vil resultere i op mod 300 søgsmål. Lufthavnsledelsen får skylden Retssagen kommer efter måneders efterforskning og afhøring af snesevis af personer. Skylden lægges primært på lufthavnsledelsen, som ikke har gjort noget for at for at udbedre en række påpegede fejl. Jordradaren i Linate fungerede ikke, og afmærkningen af taxibanerne ud til start- og landingsbaner var ikke tilstrækkelig. Der var heller ikke nogen alarm, som blev udløst, når fly passerede den stoplinje, der grænser til den aktive bane.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























